Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
SØNDRE BERGENHUS AMT.
I den varme aarstid giver løiperne sig tilkjende langs
skredsiderne som glatskurede, jord- og vegetationsløse, lysere striber.
Der hvor sneen tilslut har stanset og om sommeren eller høsten
er borttøet, findes enten en grønnende, træløs svagere skraaning,
en skred.hja.dl, eller der er en vel sammenpakket, svagtheldende
ur. Mangesteds gaar alt skred materialet lige ud i f jorden eller
i fjeldvande. Da driver ofte rester omkrihg paa sjøen, haardt
eltede, smudsige og vastrukne sne- og isklumper, skredklympe.
Kramskredene fører som regel ikke sterkere snerøg eller
lufttryk med sig, hvad mjøllskredene gjør. Men kramskredene er tunge,
tordnende og altødelæggende. Kramskred indtræffer helst om
vaaren.
Mjøllskred gaar kun, naar temperaturen er lav og under
Jo koldere veiret er, desto mere uberegnelig og viltrere kan denne
slags skred arte sig, selv paa steder hvor man vilde tro sig
sikker.
Men almindelig har ogsaa disse skred aar til andet sine faste
løiper i furer og groper eller ud over fjeldsiderne, særlig hvor
skog ikke har faaet fodfæste. Mjøllskredene er hyppigst fra
januar til slutningen af marts. Hyppigst i vind og sterk nedbør
af sne kommer de utover stupene som hvide fossefald indhyllet
i hvirvlende snerøg, hvinende og tordnende som en orkan. Vind*
og overflod af løs sne paa et heldende svaberg er den
almindelige aarsag. Foran og sammen med dem gaar, i modsætning til
kramskredene, altid et voldsomt lufttryk, der kan være fuldt saa
ødelæggende som selve snemassen; de sværeste trær, huse og
stengjærder etc. feies bort. Man har eksempler paa, at
stabbe-stene og tunge klippeblokke af lufttrykket er flyttet tvers over
dalstrøg langt op i den modsatte dalskraauing.
Det norske navn for de voldsomme luftstrømme, fremkaldt
ved sneskredene eller mjollfonnen, er (just, oldnorsk gustr, som
kommer af gjosa, bryde frem med voldsomhed.
Jo tørrere og lettere sneen er, jo voldsommere og farligere
er lufttrykket fra skredene. God skog fra høit oppe i lierne og
nedover fjeldsiderne er det bedste værn mod sneskred, fordi
skogen hindrer sneen fra at glide ud.
Bendeskavl eller skridskavl er, som nævnt, meget sjeldnere
end kramskred og mjøllskred. Den ytrer sig som en langsomt
glidende bevægelse i sneen. Rendeskavl fremkommer, hvor et
lag tør og fin sne ligger over haardfrossen, glasseret skaresne. En
ringe forstyrrelse af ligevegten kan foraarsage glidning selv paa
en svag heldning. ,
Aarvisse sneskred gaar fra Yilurenuten i Ullensvang; denne
nut ligger paa vestsiden af Sørfjorden ret overfor kirken l1/« km-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
