Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
SØNDRE BERGENHUS AMT.
langt ned i fjeldene, og paa de bratteste steder saaes daglig
tordnende sneskred at styrte ned. Det varede imidlertid ikke mange
dage, førend baade inarken og skogen var grøn; snart derefter
begyndte frugttræerne at blomstre, hvilket gav egnen en høist
oplivende natur; kort efter var de første blomster allerede affaldne,
og inden midten af juni var kirsebærene allerede temmelig store.
I Søndre Bergenhus amt er man i bygderne ikke udsat for
frost paa kornet. Men i enkelte fjelddale kan det jo hænde, at
kornet fryser; saaledes i Eksingedalen og Øvre Bergsdalen i
Evanger.
I Vossestranden gjør ikke frosten nævneværdig skade paa
kornet, om end et enkelt brug, Forde ved Staleim, er noget
udsat for frost.
Paa enkelte gaarde kan det hænde, at potetgræsset fryser
paa forsommeren eller i august maaned.
Gamle veiriliærker. Overalt i landet har folk fra gammel
tid mærker paa, hvorledes veiret vil blive. Disse mærker er vel
for den aller største del værdiløse, men det turde dog være værd
at omtale dem.
Provst A". Hertzberg havde i hele 25 aar fra 1797 uafbrudt
optegnet veirligets gang i Søndhordland og Hardanger.
I 1824 skrev han i «Magazin for Naturvidenskaberne» en
afhandling om at forudsige veirliget, og om hvorvidt gamle
veir-spaadomme indtræffer i Søndre Bergenhus amt. Han
sammenlignede sine iagttagelser med de gamle veirmærker og fandt,
at nogle slog nogenlunde til, andre ikke. Hans arbeide blev
kritiseret af professor Hansteen. der ikke tillagde disse veirmærker
nogen værdi.
De veirmærker, som knytter sig til bevægelige festdage, som
bestemmes efter paasken, saasom palmesøndag, skjærtorsdag,
langfredag o. s. v., var efter Hansteens mening aldeles urimelige,
saaledes disse:
Er veiret smukt palmesøndag, saa faar vi et godt aar.
Regner det langfredag, bliver det et tørt aar.
Smukt veir ved paaske giver frugtbart aar.
Regn Kristi himmelfartsdag spaar lidet hø, men godt veir
samme dag det modsatte.
Regn pintsehelligdagene betyder intet godt aar o. s. v.
Blandt de andre veirspaadomme, som Hertzberg omtaler, skal
nævnes nogle.
Regner det natten til juledag, skal kommende aar blive
frugtbart.
Er det godt veir paa de fleste af de første, midterste og
sidste dage af januar, bliver det et godt aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
