Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A ÅRSTIDER NE OG VEIRLIGET.
145
Godt veir Vincents dag (22de januar) giver haab om godt
veir hele aaret, og Vincents solskin bringer meget korn.
St. Mathis (24de februar) bryder, is; finder han ei is, gjør
han is.
Tø’r marts, fugtig april, kjølig mai lover frugtbart aar.
Er veiret paa Mariæ bebudelsesdag (25de marts) smukt før
solens opgang, bliver aaret godt.
Paa marts regn følger en tør sommer.
Som veiret er før og efter Urbanus dag (25de mai), saaledes
er og høstveiret.
Regner det St. Hansdag (24de juni), saa regner det 40 dage
efter, og regner det syvsoverdag (27de juli), saa regner det ogsaa
7 uger efter.
Regner det paa Jacobi dag (25de juli), fordærves ageren; er
det smukt veir 3 dage før Jacobi dag, da ventes godt korn; men
regner det 3 dage før Jacobi dag, da ventes slet korn.
Paa maanens indflydelse paa veirliget havde Hertzberg tro.
og den mening, at maaueskifterne har indflydelse paa veiret, er.
endnu adskillig udbredt. Om denne sag skriver Hertzberg:
«Den gamle bonde- eller landmandstro, at maanen har megen
indflydelse paa veirliget, vil adskillige af de naturkyndige ikke
antage, maaske fordi den ikke passede til den teori, de i
studerkammeret havde udtænkt, eller de ikke var opmerksomme nok
paa erfarenhed.»
Han mente, at maaneskifterne har stor indflydelse paa
veirliget, og især er de mærkelige med hensyn til storm og sterke
vinde. «Jeg forstaar ved forandring: naar det ved maaneskifterne
eller ved dens jordnære og jordfjerne er blevet enten koldere
eller varmere, eller at veiret har omskiftet sig til anderledes, end
det var før disse maanens stillinger. Tager jeg blot den dag,
de 24 timer, hvori disse lunistitier indtræffer, og ikke regner,
om veiret bliver efter, hvad det før var, da vædder jeg 6 å 7
mod 1, at det paa selve dagen, eller 12 timer før eller efter,
bliver auderledes veir, nemlig i høst- og vintertiderne. Dette
stemmer da overens med bondens gamle erfaring i vore egne.»
«Naar sjømanden ser i sin almanak i høst- og
vintermaane-derne: at ny eller fuldmaane, ja ogsaa første eller sidste kvarter
falder ind, da være han opmærksom paa, at sterk vind eller storm
oftere indtræffer paa de 2—3 dage, end paa de andre dage, som
er længere fra disse maaneskifter.»
Tidligere blev i almanakerne anført veirliget for hver dag i
det kommende aar. Det veirlig, som angaves for det kommende
aar, var imidlertid veirliget saaledes som det var 19 aar
tidligere.
10 — Søndre Bergeulius amt. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
