Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
SØNDRE BERGENHUS AMT.
Mau havde nemlig troet at finde nogen lighed i veirligets
gang efter et forløb af 19 aar. Grunden til denne lighed søgte
man dels deri, at efter 19 aars forløb indtraf maaneskifterne
omtrent paa de samme maanedsdage, dels deri, at maanebanens
knuder i en tid af 182<3 aar bevæger sig rundt ekliptiken.
Om disse almanakens veirspaadomme ytrer professor
Hansteen i 1824, at det klogeste vilde være helt at udelade veirliget
af almanaken, da den ukyndige blot forledes deraf og den
kyndige ei agter derpaa». Ikke desto mindre vedblev almanaken
endnu i 40 aar at angive veirliget for kommende aar, idet det
fortsattes til 1863.
Der er mange veirinerker. der dels støtter sig til veirliget
paa bestemte dage som varsel for veirliget senere, dels støtter sig
til himmelens udseende, dels tages varsler af fugle o. s. v.
Paalsmesse (25de januar) antoges at være en af de store
mærkedage, som «endog brød alle julemærker».
Olavsdagen ansaaes som mærkedag. Der tales om
Olsok-røyta», hvormed menes det vedholdende regnveir, som ofte
indtræder ved Olsoktider. Røyta betyder fugtighed, som bevirker
forraadnelse, her paa høet.
Den 10de august, Larsok, var mærkedag. Var luften den
dag tyk, blev vinteren vaad, og denne dags eftermiddag spaadde
vinterens veir før kyndelsmesse.
Den 22de mai kaldtes paa enkelte steder bjørnevaak, fordi
•bjørnen da vaagner og rusler ud af hiet.
Ring omkring solen og strimer fra den betyder regn, og
rode- skyposer paa himmelen varsler storm.
Melkeveien brugtes som mærke. Er melkeveien bred om
høsten, har man en snevinter i vente.
Naar nordlyset kommer langt syd paa himmelen, bliver det
ruskveir, i regelen søndenvind og regn.
Naar det gryler (larmer) sterkt i "isen, bliver det forandring
i veiret, og naar der sætter sig vanddraaber paa isen, bliver det
mildt veir.
Saa er der mærker fra planter og dyr.
Naar vasarven (stellaria media) ikke lukker oiet om kvelden,
bliver det godt veir.
Naar kraakerue sætter afsted til havskjærene om kvelden,
bliver det godveir. *
Naar lommen siger «kakkera», venter den godt veir, siger
han «larvaatt», bliver det uveir.
Naar fluen er slem til at stikke, bliver det floveir, det vil
sige varmt eller mildt veir med enkelte korte regnbyger.
Et sagn fra Odda beretter, atr Kristian IV paa en reise til
Bergen fra Telemarken skal have ligget 4 ä 5 dage snefast paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
