- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
166

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166

SØNDRE BERGENHUS AMT.

mille salt, eller saltmængde fra bankvandets til
Atlanterhavsvandets.

Temperaturen i havets overflade vil være meget forskjellig
efter aarstiderne, men paa et dyb af 200 m. vil der i Den norske
rende være en temperatur af omkring 6°, og den vil ikke
under-gaa synderlig forandring i aarets løb.

Om sommeren vil temperaturen aftage mod dybet, for eksempel
fra 15—16 i overfladen til 6" i 200 m.s dyb. Om vaaren vil
der i regelen være mod dybet tiltagende temparatur.

De norske fjorde har, som nævnt, betydeligt dyb, men ud
imod havet bliver de grundere. Man har udtrykt dette ved at
sige. at de fleste vestlandske fjorde ved terskler eller rygge er
adskilt fra fjorden eller havet udenfor. I enkelte fjorde kan
terskelen naa høit op mod overfladen, i andre ligger den dybt
under. Terskelryggen ligger som oftest tvers over fjorden. Ned
til ryggen kan vandet i fjorden staa i- fri’ forbindelse med
havvandet udenfor.

Blandt Vestlandets fjorde er der alle overgange fra den mest
afstængte fjord, hvor ryggen kun ligger i et par meters dyb, til
fjorde, hvor den ligger mere end 100 m. under overfladen.

Det vand, som fylder de vestlandske fjorde, kommer ind
fra havet. Dertil kommer al den nedbør, som falder paa
Vestlandet, enten direkte som regn og sne eller ført ned til fjordene
som elvevand. Udenfor kysten gaar, som omtalt, kyststrømmen
nordover, dannet af elvevand fra Østersjøen og opblandet med
Atlanterhavsvand, som trænger ind gjennem Nordsjøen. Endelig
kommer Atlanterhavsvand under navn af «Golfstrøm» ind i
Norskehavet. Dette vand kommer ogsaa ind mod den norske kyst.

Mellem disse vandmasser foregaar blanding.

Til de vestlandske fjorde er der stadig tilførsel af ferskvand,
og der opstaar i overfladen en strøm ud af fjordene. Ferskvandet
vil efterhvert som det kommer udover blive opblandet med de
underliggende saltholdige lag. Fra kysten af og indover vil
derfor de øverste, med ferskvand opblandede lag, aftage i saltgehalt
og tiltage i mægtighed.

Det salte fjordvand stammer fra kyst- og Atlanterhavsvandet.
Vand med saltgehalt mindre end 35 pro mille regnes som
kystvand. Vand med større saltgehalt end 35 pro mille er
Atlanterhavsvand. Kyststrømmen tiltager i saltgehalt efterhvert som den
gaar nordover, et tegn paa at der finder blanding sted. Samtidig
modtager den det elvevand, som i form af brakvand strømmer
ud fra de vestlandske fjorde.

Omtrent parallel med kyststrommen bevæger
Atlanterhavsvandet, «Golfstrømmen», sig nordover. De to strømme løber del-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free