Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG K.IORDENE.
167
vis ved siden af og delvis under hinanden, hvorved Atlanterhavs:,
vandet gjennem opblanding stadig avtager i saltgehalt.
Disse vandmasser har nu anledning til at trænge ind
gjennem alle de sunde og fjorde, som staar i direkte forbindelse med
kysthavet. Særlig paa de steder, hvor fjordene er dybe ud mod
havet, som ved Fedje og Marstenen, kan de dybe vandlag med
større saltgehalt trænge ind og udfylde fjordenes dyb.
I de store dyb i fjordene paa Vestlandet er der en konstant
temperatur paa omkring 6° C., saaledes i Hardangerfjorden 6.4,
Aakrefjorden 6.5, Osterfjorden 6.3° C.
Den høie temperatur, som findes paa fjordenes dyb, skyldes
ikke luftens temperatur paa stedet, men det er Atlanterhavsvand,
som har fundet vei over fjordenes terskel eller rygge og soiu
paa grund af sin store saltgehalt holder sig paa dybet.
Som eksempel paa temperaturer og saltmængde i en fjord
hidsættes maalinger fra Mangerfjorden.
Mangerfjord 30te juli 1903. 418 m. dyb.
Dybde. Temperatur. Saltgehalt, pro mille.
0..................................12.7 ° C. 2(5.89
10 ..................................12.75 3 0.51
15..................................13.0 31.00
20 ..................................12.65 31.49
30..................................12.07 32.05
50 ..................................10.85 33.04
80.....•......................8.15 34.31
100..................................7.1 " 34.07
150 ..................................6.6 34.BR ,
200 ..................................6.0 35.075
250 ..........’..............6.0 35.U
300 . •..............................6.0 35.10
400 .............., . . ’ 6.6 35.14
Strøm. Langs amtets kyststrækning er der regelmæssig
stigen og falden af vandet mellem høi- og lavvandstand.
Strømmen skifter ofte paa halv flod og halv ebbe. Strømmen afhænger
imidlertid meget af veiret og kan enkelte steder løbe mange dage
i rad samme vei, idet der blot er mindre fart i den tid, da man
skulde have ventet, at den løb i den modsatte retning.
I leden fra Bergen og nordover til Holmengraa sætter
strømmen som regel nordover med ebben og sydover med floden. 1
Fensfjorden løber den i almindelighed ud undtagen i enkelte
tilfælde mod uroligt veir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
