- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
170

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 170

SØNDRE BERGENHUS AMT.

Et godt kjendingsmærke er Hestøhaue, den nordvestre huk
af selve Fejelandet, hvilken har lighed rued en høstak. Paa
sydsiden af Fedjeosen viser sig Hennøstakken, der ligeledes har
lighed med en høstak, men den er høiere og sværere end
Hestøhaue.

Med paalandsvind kan et skib sikkert staa ind gjennem
Fedjeosen, og man faar smulere vand inde paa Hjeltefjorden.
Mellem øerne paa nordsiden af Fedje er flere ankerpladse,
saavel for større som mindre fartøier, men flere af indløbene er
vanskelige.

Kommer man under land noget nordenfor Store Sotra eller
udfor den række af øer, der strækker sig fra denne nordover til
Fedjeosen, sees paa flere steder tydelig aabningerne mellem disse,
og det ytre land her er lavere end Sotra. Af boer ude i havet
er der kun Børsklakken, Hevet og Persgrundene, ellers er paa
denne strækning ingen havboer i nogen længere afstand fra land.
Mellem disse øer er der flere gode havne- og stoppepladse, men
de fleste har liden plads og kan kun benyttes af mindre fartøier.
Større fartøier, som i dette strøg søger en ankerplads, maa
benytte Kjeldosen, Ulvesund, Kvalosen, Søndre Strømsuncl eller
Staks-vaagen. Mange sunde fører mellem øerne ind paa Hjeltefjorden;
Rognesund, Ulvesund og Strømsundene er de mest benyttede. De
andre er trange. Gjennem disse sunde gaar der sterk strøm.

Kommer man under land noget nordenfor Korsfjorden,
omtrent tvers ud af Store Sotra, viser kysten sig som et
sammenhængende fast land; der sees ingen aabninger eller sunde som
mellem de paa strækningen nordenfor liggende øer. Fra
Førres-veten skraaner Store Sotra jevnt af nordover. Ved øens nordre
ende er Turø i Herlø fremtrædende, Toftøviken straks nordenfor
viser sig som en stor bugt eller aabning i landet. • Paa vestsiden
af Store Sotra er Løne og Algerø ogsaa let kjendelige. Lønø
viser sig næsten ligesaa høi som landet indenfor og ligger noget
adskilt fra de øvrige øer. Algerø har en mærkelig takket form
til adskillelse fra de øvrige fjelde paa kysten.

De ytre øer og skjær langs vestsiden af’Sotra kan man i
almindelighed nærme sig paa mellem ’/s og Vi mil, da sjøen
som oftest bryder paa alle grundere boer. Havnene paa denne
strækning er næsten alle smaa. nærmest stoppepladse for fartøier,
der i storm med paalandsvind er saa nær under land, at de maa
søge havn.

Kommer man under land tvers ud for Korsfjorden, fortoner
denne fjord sig allerede paa lang afstand temmelig tydelig som
en aabning i landet.

Paa nordsiden af fjorden sees den sydlige del af Store Sotra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free