Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG K.IORDENE.
169
ind fra kysthavet. De fjorde, hvis rygge ligger i stort dyb, faar
størst tilstrømning af surstofholdigt havvand.
I enkelte fjorde, hvor ryggen ligger i ringe dyb, som i
Mo-fjorden, er det kun de allerøverste lag, som ventileres.
Ryggen eller morænen ligger her i et dyb af ikke mere
end 2.5 m., medens den lille fjord indenfor har en dybde af
212 m. Her aftager surstoffet mod dybet, og i 75 m.s dyb er
surstoffet helt borte og afløses af svovlvandstof.
Nordaasvatn eller Fjøsangerfjorden har ligeledes en hoitliggende
ryg eller er kun ved et indløb paa 3 m. forbundet med havet,
Dg her mangler ogsaa surstoffet paa de større dyb.
Snrstofmængden i fjordene er ikke særdeles betydelig, op til
7—8 cm.3 i en liter i overfladen.
Anduvning af land. Paa amtets kyst er bunden temmelig
hurtig afgaaende. Ud for Store Sotra er der 100 favnes dyb et
par kvartmil af. Nordover nærmer 100-favnekurven sig landet
indtil paa omtrent 1 kvartmils og paa enkelte steder Va
kvartmils afstand. Omtrent 1.2 mil retvisende vest af Marstenen er
der atter 100 favne vand og videre vestover dybder paa 60—70
favne. Der ligger her nordøstkanten af et grundere flak (Tampen),
der med dybder under 100 favne skyder sig nordover fra
Nordsjøen. Den ytre 100-favnekurve for dette flak gaar omtrent
parallelt med landet til tvers ud af Blomø, hvorpaa den stikker
ud nordvestover. Tvers ud af Utvær i Sulen herred træffes den
henimod 15 mil af. I den dybere Norske rende mellem disse to
100-favnekurver er de største dybder paa 170—180 favne, og
bunden som regel slik (søle) og ler. Paa dybder under 100 favne
bestaar bunden i almindelighed af sand og singel, og inde under
land tillige ofte af fjeld. Fjordene er meget dybe. De største
dybder i Korsfjorden og Fensfjorden er omkring 300 favne. Til
begge disse fjorde fører en dyb rende ind fra havet.
Holmengraa er en mindre, let kjendelig, isoleret holme med
et fyr; den danner afslutningen paa den række øer, der strækker
sig nordover fra Fedje.
Sulenøerne i Nordre Bergenhus amt er høie og fortoner sig
sammenhængende og som et fra det faste land udskydende nes.
Af de mange fjeldtoppe paa disse øer .er Poldetind den mest
iøinefaldende. Paa sydsiden af Sognefjorden sees, naar man
kommer nærmere under land, aabningen af Fensfjorden; længer
syd sees Fedjelandet med Hellisø fyr og i sigtbart veir Elsfjeld,
en høi, afrundet ryg paa Holsnø noget nordenfor Bergen.
Kommer man under land sydlig for Fedje, tvers ud af
Fedje-osen, sees med sigtbart veir fjeldene paa Sulenøerne godt, og den
aabning, man ser, er Fedjeosen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
