Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 242
SØNDRE BERGENHUS AMT.
Smaastikling, stengesild eller tipigget hundesteile (gasterosteus
pun-gitius) er sjelden. Langs sydkysten opover til Jæderen er denne
art meget udbredt i ferskvandene; i Bergens stift synes den
derimod at mangle i disse.
Tangstikling eller tangsnaren [spinachia vulgarisj er almindelig
paa grundt vand.
Beryx decadadylus er kun kjendt i tre eksemplarer fra den
norske kyst; de er alle fanget i Bergens omegn.
Havabbor (labrax lupus) er kun fanget enkelte gange ved
Bergen og Tromsø. Den lever mest paa grundt vaDd og bliver
indtil 90 cm. lang.
Yrakfisk (polyprions americanus) er i et eksemplar fanget ved
Bergen.
Havkaruds {spondyhosoma cantharus) er sjelden.
Guldlaks, flekpagel {sparus centrodotus). Nogle eksemplarer
fanges jevnlig hver sommer i kilenøterne.
Uer, rødfisk, auger, augur, ur, raudfisk, raud f jøder, klokkar,
stor-auger (sebastes marinus). er blandt de faa benfiske, som føder levende
unger.
De voksne fiske holder til paa dybet (60—150 favne), dels
ved kysten paa stenet bund,- dels paa aabent hav. Ved Norges
kyst, naar den sydlige del undtages, drives betydeligt fiske efter
uer, især med snore og line, tildels med garn. Kjødet er
velsmagende. Fisken kan blive 90 cm. lang.
Inde i fjordene findes en mindre form, lusauren eller bergalten
(sebastes viviparus).
Blaakjæft, skjærner {sebastes dactylopterus) faaes jevnlig
sammen med lusauren, men synes dog ikke at være saa talrig som
denne.
Ulk, marulk, pelekunter {cottus scorpius) er almindelig paa
grundt vand.
Dværgulk {cottus bubalis) er noksaa almindelig og ligner
marulken i udseende, men er mindre.
Artidiellus uncinnatus og icelus bicornis er to arktiske arter,
som fra Bergenskysten er kjendt i nogle faa eksemplarer fra ca.
200 m.s dyb.
Knur, rjot, auskarrjot, rinald {trigla gurnardus) er almindelig
og holder sig mest ved bunden ; den har navn af den lyd, den
giver fra sig, naar den tages op af vandet. Fisken spises, men
kjødet er tørt. Der fiskes ikke særskilt efter den.
Skjægidk, panserulke {agonus cataphractus) er noksaa almindelig
i tangbeltet.
Fjæsing (trachinus draco) er sparsom. Den er dog vel kjendt
og frygtet af fiskerne paa grund af sine giftige pigstraaler.
Makrel {scomber scomber) holder sig i flokke, mest paa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
