- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
243

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKE OG FISKERIER.

243

aabne hav over det nordlige Atlanterhav og Nordsjøen samt i
Middelhavet. Om vaaren kommer den i store stim mod kysten,
hvor dens smaa rognkorn udklækkes, flydende i havoverfladen.
Gydetiden falder hos os i juli. Senhøstes søger makrellen ud
paa dybere vand. Makrelfiske drives om vaaren især ved
sydkysten, om høsten i Nordsjøen. Nordenfor Stad aftager makrellen
i mængde.

1 høstmaanederne er den ofte, selv langt inde i fjordene,
gjenstand for et meget indbringende fiske. Smaamakrellen, piren,
trænger helt ind til bunden af fjordene.

Makrelstørje, makrelstyrja, tunfisk (thynnus mediterraneus), en nær
slegtning af makrellen, er en af de største benfiske og bliver
2—4 m. lang, undertiden mere. Dens egentlige hjem er i
Middelhavet, hvor den fanges i hundredevis i store nøter. Kjødet er
mørkerødt og anvendes ferskt, saltet eller nedlagt.

Ved Norges kyst, især vestkysten, er den almindelig om
høsten og eftersommeren. Her som ellers gaar den gjerne flokkevis
og fanges undertiden i not eller med harpun. Det er en rovfisk,
som hos os gjerne forfølger sildestimene.

I æl^re tider blev der drevet en meget spændende jagt med
harpun efter makrelstørjen. Nogle mænd fra Os skal især have
havt ry som makrelstørjejægere. I de seneste aar synes denne
fangstmetode igjen at være kommet i brug, og jevnlig sælges nu
paa torvet i Bergen nogle størjer.

Centrolophus pompilus er fia den norske kyst kun kjendt i tre
eksemplarer; to af dem er fanget i Trondhjemsfjorden og et
ved Bergen.

St. Petersfisk (Zeus faber) er sjelden. Den er fanget ved
Gles-vær nær Bergen.

Laksestørje (lampris guttatus) fanges i regelen i
sommermaanederne i nogle eksemplarer, som oftest i’ kilenøterne, men den
bliver dog ogsaa taget jpaa dybvandsline. Den er 1—8 m. lang
og har vistnok navn efter sit fede, velsmagende kjød.

Havbrase (brama raji) er i et eksemplar fanget ved Bergen.

Sølvbrase (pterycombus brama) er i et eksemplar i 1850 fanget
ved Skjørsand, Os.

Pigmakrel, g ar ib aldimakrel (trachurus trachurus). Middelsstore
unger fanges jevnlig i høstmaanederne sammen med brisling, sild
og anden smaafisk. Fuldt udviklede individer er derimod
forholdsvis sjeldnere, men ogsaa de kan træffes selv helt inde i
bunden af fjordene.

Sverdfisk (xipliias gladius) optræder af og til enkeltvis eller
parvis i sommer- og høstmaanederne sammen med makrelstørjen.

Kutlinger (slegten gobius) er smaa fiske, som helst holder sig
ved bunden. Af kutlingerne er der mange arter, saaledes svart-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free