Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 246
SØNDRE BERGENHUS AMT.
kaldes den pale. Den voksne, indtil 1 m. lange, sei kaldes storsei
og ufs. Den holder ofte til i de øvre vandlag og gaar gjerne i
store stim. Seien streifer vidt omkring og kommer til kysten
dels for gydningens skyld i aarets første maaneder, dels jager
den efter krill, fiskeyngel eller sild hele sommeren udover.
Hyse (gadus ægleßnus) kaldes paa Østlandet kolje, egentlig
kolga, kolja, et navn, som hentyder til de sorte pletter paa fiskens
sider. Det er en bundfisk, som helst holder sig paa lerbund og
streifer vidt omkring i smaa stim.
Ligesom torskens er hysens rogn flydende og klækkes i
havfladen. Hysen er almindelig ved hele vor kyst og fiskes meget
paa line eller snøre. Det er en nyttig madfisk, men ikke saa
god som torsken.
Lyr (gadus pollarhiits) er hele aaret igjennem almindelig ved
vor syd- og vestkyst. Det er en af vore nyttige madfiske.
Sypige (gadus minutus) kaldes i Bergen kolje; det er en liflen
bundfisk, som helst holder sig paa haard bund. Den er
almindelig paa syd- og vestkysten nordover til Trondhjem. Den er
ikke nogen vigtig madfisk.
Hvitting, kviting, kvitling, viting, bleikja, bleik (gadus meriangus)
er en kystfisk og er almindelig op til Nordkap. Det er en god
madfisk, naar den spises ganske fersk.
Oiepaale (gadus esmarchii) er noksaa hyppig i Kristianiafjorden
i bost- og vintermaanederne, men den er sjelden ved
Bergenskysten og Trondhjem. Den er noksaa liden (20—24 cm. lang)
og gaar gjerne i stim sammen med hvittingen, oftest paa noksaa
dybt vand. Den er uden økonomisk betydning.
Kolmule, berglaks (gadus poutassou) er noksaa almindelig paa
de større dyb. ♦
Kolmulen kjendes paa den sorte farve inde i munden ; deraf
navnet. Den holder sig paa dybt vand, 80—100 favne, oftest
i’ stim.
Sølvtorsk (gadiculus argentius) er almindelig paa de store
fjorddyb.
Lysing (merlucius smiridus) er ligeledes en dybvandsfisk. I
enkelte aar kan den optræde meget talrig.
Den er ikke anseet som madfisk, men den spises dog fersk,
saltet eller tørret.
Skjælbrosme, stenbrosme (phycis blennoides) er sparsom. Den
fanges som oftest paa 200 ’m.s dyb.
Lange (molva vulgaris) er almindelig saavel ude ved kysten
som inde i fjordene.
Det er en bundfisk, som bliver indtil l1/* m. lang og mere
den holder sig paa dybt vand, 80—100 favne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
