Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKE OG FISKERIER.
247
Den er gjenstand for et vigtigt linefiske. Den virkes til
klipfisk eller tørres; ogsaa fersk er den en god madfisk.
Blaalange, birkelange, byrkelonga (molva dipterygia) er almindelig
paa kystbankerne. Derimod er den sjeldnere inde i fjordene.
Den fiskes sammen med den almindelige lange og virkes
som denne til klipfisk.
Tangbrosme (gaidropsarus argenteolus) er temmelig talrig.
Ishavstangbrosme (gaidropsarus septemtr ion alis) er i et par
eksemplarer fanget i Hjeltefjorden.
Femtraadet tangbrosme (gaidropsarus mustela)~er ikke almindelig.
Firtraadet tangbrosme {gaidropsarus cimbrius) er meget hyppigere
end den foregaaende art.
Paddebrosme (raniceps raninus) er sparsom.
. Brosme (brosmius brosme) fiskes især paa dybt vand og tilvirkes
som tørfisk og klipfisk. Den bliver indtil 1 m. lang.
Smaasil (ammodytes tobiamts) er almindelig paa sandbund i
skjærgaarden.
Storsiil (ammodytes lanceolatus) forekommer som smaasiilen,
men er ikke saa talrig som denne.
Ammodytes cicerelus er taget i nogle faa eksemplarer ved
Solsvik. Forøvrig er den ved den norske kyst kun kjendt fra
Grip ved Kristiansund.
Snyltefisk {furasjer dentatus). Eksemplarer af denne fisk er
fanget ved Solsvik. Ved den norske kyst er den desuden taget
ved Røvær og paa Helgelandseggen.
Skolæst, langstjert (macrurus rupestris) faaes noksaa hyppig paa
line paa de store fjorddyb.
Coryphænoides coelorhynchus er af M. Sars funden ved
Herlø-vær. Senere er et eksemplar taget i et trawltræk i
Fjærlands-fjord i Sogn.
Kveite, helleflyndre (hippoglossus vulgaris) er almindelig. Selv
inde i fjordene er der fanget individer, som veier over 100 kg.
Det er dog som oftest mindre eksemplarer, som bliver fanget i
fjordene.
Kveiten kan opnaa en betydelig størrelse, der siges op til
5 m. Almindelig er den 1—2 m. lang. De store kveiter fiskes
mest ved bunden paa større dybder, fra 80 til flere hundrede
favne. Leilighedsvis gaar de op paa grundt vand og ind i
fjordene.
Især paa bankerne udenfor Søndmør samt ved Nordland og
Finmarken drives et vigtigt kveitefiske med line og snøre. Det
er en af de værdifuldeste madfiske, med fedt og holdbart kjød.
I Nordland og Finmarken, og tidligere ogsaa paa Søndmør,
tilberedes af kveiten rav og rækling, som i ældre tid var vigtige
udførselsvarer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
