Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKE OG FISKERIER.
269
l)e ytterste herreder i amtet er udprægede fiskebygder, hvis
befolkning sommer og vinter driver notbrug og garnfiske.
Sildenotbiuget er uden tvil gammelt i Norge. Om
not-bruget har professor A. Taranger meddelt: I det 18de
aarhundrede brugtes noter ved vaarsildfisket paa Søndmør; men de har
i ældre tid vistnok havt sin største anvendelse ved
sommersild-fisket. Da vaarsilden i 1808 efter 24 aars forsvinden atter viste
sig ved kysten, fangedes den udelukkende med garn. Den første,
som i det 19de aarhundrede drev vaarsildfiske med not, var Erik
Thorsen Nærlieim fra Ølen i 1820. Siden har notbruget stadig
gaaet fremad, og det drives nu i storartet maalestok langs hele
vestkysten fra Tromsø til Stavanger. Det nordlandske notbrug
har dog i de sidste 35 aar indtaget en dominerende stilling.
Men «søringen» (det er fiskere fra Søndre Bergenhus og Stavanger
amter) har paa dette omraade været nordlændiugens lærer, efter
hvad de bergenhusiske notbaser beretter. I 1860-aarenes be
gyndelse blev de nordlandske notbrug bestyrede af
haugésunds-baser, og i slutten af 1860-aareue begyndte søringen at drive
notfiske paa Nordland for egen regning. I 1870-aarene spillede
søringen mester i de nordlandske sildefjorde, men fra
begyndelsen af 1880-aarene begynder nordlændingen at komme godt
efter, og i de sidste 25—35 aar drives størstedelen af de
nordlandske notbrug af indfødte baser. Søringer anvendes dog
fremdeles som notformænd af nqtbrugsredere, der ikke selv er fiskere, ’
navnlig i Salten og Helgeland.
Paa grund af sin større kapitalmagt har nordlændingen nu
seilet søringen agterud. Det nordlandske notbrugs overlegenhed
laa ikke i den større anvendelse af dampskibe, men smaa
slæbe-baade, som paa spekulation og mod procentvis andel i fangsten
lod sig leie af 4—6 notlag og under hele fisket udelukkende laa
til disses disposition. Dampskibet kan da i en fart bringe disse
notlag did, hvor telegraf eller telefon melder om sildens indsig.
Søringerne indskrænkede sig derimod til at leie en saadan
slæbe-baad for anledningen, og da samme slæber ofte er interesseret
for 20—30 notlag, kan den ikke bringe alle frem i rette tid, og
den bedste fangstleilighed gaar derved tabt for mange.
Nordlænding og søring bruger samme udstyr paa
nordlands-fisket sommer og høst. Der anvendes altid større noter end paa
vinterfisket. Nordlændingen lænker nu og da flere store nøter
sammen for at kunne gjøre saa meget større stæng. Da en slig
notmasse ikke kan hives iland med haandkraft, anbringer
nordlændingen et dampskib paa hvert landtaug, og noten hives ind
med dampVinchen. Det kan gaa godt, men ofte gaar det galt.
Til et notbrug til nordlandsfiske hører 5 nøter, 5—7 baade
og et logifartøi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
