Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 270
SØNDRE BERGENHUS AMT.
Af nøterne maa de 3 være store kastenøter og de to mindre
laase lesinga ) eller orkaste- optage-) nøter. En sildenots størrelse
angives i bolker. Kastenøter til sommer- og’nordlaudsbrng er
almindelig paa 50, (50 og 70 bolker; laasenøter paa 20—-10 bolker.
Ved bolk («notabolk») forstaaes en notremse fra flaaen (kavlen)
til grunden søkstenen\ Dens bredde i maal kan variere mellem
(i og H1 2 alen, men dens masketal er altid 12 snes ^240 masker1.
Bredden afhænger da af maskernes størrelse. Bolkens dybde «i
soknen» eller notens midtparti svarer til notens boiketal; 20, 30,
50 og 70 alen, eftersom noten er en 20, 30, 50 eller 70 bolkers
not. Henimod «ørerne bliver noten grundere, i regelen 25—30
alen i ørebolkerne. Bolkerne er «ævet’ sammen med en traad,
der løber gjennem randmaskerne i de modstødende bolker, og
ved fiskets slut -sprættes» de atter fra hverandre for at bøtes
og barkes til næste tur.
Af baadene er de 3 store «notbaade», som optager de store
kastenøter og tildels ogsaa de mindre laasenøter, der da anbringes
i bunden under kastenoten, som altid ligger parat til kast. Dertil
kommer en spillebaad», forsynet med en haandvvinch. der ogsaa
findes i enhver notbaad. Naar noten er udkastet, tager notbaaden
det sidste og spillebaaden det første landtang og hiver notens
«ører» i land. Derefter trækkes selve noten ind med
mandskabets hænder, et overmaade tungt arbeide.
Foruden disse store baade har ethvert notbrug 2-—3
«let-baade» ; det er almindelige færinger og seksæringer, hvori basen
og andre vimser om noten for at følge dens bevægelser og ved
aareplask o£ skimler at holde silden inde, til ørerne er i land.
Fra sin letbaad følger notbasen med den største spænding sildens
bevægelser, før han giver kommando til kast.
Et komplet notbrug repræsenterer en kapital af 10 000 kr.,
men for 5 000 kr. kan man ogsaa faa et meget brugbart
notudstyr til vinterbrug og sommerbrug sør i fjordene.
Mange notbrug eies af handelsmænd, større gaardbrugere og
kjøbmænd i byerne, som ikke selv er tiskere, men mange eies
af fiskerne selv. Paa hver gaard tindes et eller flere notlag.
Notparterne er forskjellige; den rige eier oftest flere bolker end den
fattige, men baadene er sameiendom.
Til et komplet notbrug horer endelig et logifartøi. Dets
lasterum omdannes, til kahyt for notens mandskab, med køibrikser
langs sider og skot og kogeovn i midten.
Ethvert notbrug maa have sin bas (af hollandsk haas), der
er notlagets formand. Notbasen vælges af notbrugets eiere eller
af sine kamerater og medredere. Der sees kun paa dygtighed,
aarvaagenhed og evne. Basen er vant til at byde og til at
\
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
