- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
272

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1

272 SØNDRE BERGENHUS AMT.

delse med passende traadtykkelse og tilstrækkelig kork, betinger
redskabets hensigtsmæssighed for fangst.

I de sidste 15—20 aar er snurpenoten taget i almindelig
brug hos os. Noten kaldes og «posenot».

Man^ kaster noten rundt stimen, hvor den til en begyndelse
vil staa omtrent som en vertikal cylinder, hvis øverste kant med
korken flyder i vandfladen. I underkanten er der, som nævnt,
et snurpetaug, der gaar gjennem ringe. Saasnart noten er sat.
snurpes underkanten af den sammen med snurpetauget, hvorved
fisken, hvis den ikke tidligere er undsluppen, er fanget.

Først efter sammensnurpningen danner noten en pose
eller sæk.

Naar man har stængt brisling med snurpenoten, kan denne
ikke uden videre tages ind ; den maa staa stængt en tid, saa den
bliver kvit aaten, ellers er den utjenlig for hermetikfabrikerne.
Snurpenoten slæbes ind mod land, hvorfra der da lægges ud en
stæugenot, der kobles sammen med snurpenoten.
Sammenkob-lingsstedet sænkes nu ved et par drægger eller anden vægt ned.
saa der bliver vei for brislingen at gaa over, men den vil gjerne
blive der den er.

Et par mand ror da ud i stængenoten, hvor den ene holder
en klart tændt lygte ned mod vandfladen, og da feiler det ikke,
at brislingen begynder at sige over i stængenoten.

Med hermetikindustrien er fulgt nye fangstmetoder og et
betydelig øget udbytte af fangsten ved forædling. Motorbaaden
har gjort det mulig at drive fisket paa en mere effektiv maade,
og snurpenoten har sat fiskerne istand til paa kort tid at opfiske
betydelige kvanta. Der drives nu fiske saa at sige hele aaret
rundt, og paa kyststrækningen fra Espevær til Fedje er anskaffet
store niotorfartoier. Alene i Espevær horer saaledes hjemme ca.
40 store nye kuttere. Bankfisket har gjort fremskridt; paa Fedje
kan saaledes til sine tider liggé optil 200 fartøier.

Friserne er steget voldsomt. Brislingen, som for 6—7 aar
siden betaltes med 40 øre skjæppen (20 liter), kostede for et par
aar siden 5—6 kr. og betales nu med 12 kr. Almindelig
bladsild, ikke mere end en finger lang, som tidligere ikke regnedes
for mad, betales nu medv 5 ä 6 kr. skjæppen. Paa vaarsildfisket
siges de nordlige kystdistrikter fra Selbjørnfjord til Fedje at have
tjent 10 mill. kr. i 8 uger. Der var enkelte herreder, som havde
et udbytte af indtil 1 mill. kr. eller ca. 1000 kr. pr. indbygger.

Driftsudgifterne ved fiskerierne er steget betydelig. Saaledes
prisen paa parafin samt kulpriserne.

Prisen paa de sildegarn, som dæksbaadene i almindelighed
bruger, steg fra 35 kr. pr. stykke til over 100 kr. En banldine
(100 angler) fra før 10 kr. til 43 kr. Salt pr. maal, før kr. 1.80

i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free