Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKE OG FISKERIER.
273
til 2 kr. til kr. 12.50. Sildetønder før kr. 2.50 k kr. 3.50 pr. stykke
til 11 kr. Saa kom maksimalpris 7 kr.
En motorbaad paa 45 å 50 fod kostede før uden redskaber
10 ä 12000 kr., senere 20 å 25 000 kr.
Selv til disse høie priser kunde man paa langt nær ikke
skaffe, hvad der behøvedes.
Sildefisket. Medens torsken er en ægte bundfisk, afhængig
af bundens beskafEenhed og tildels af dybden, hører silden efter
hele sin natur hjemme paa det aabne hav, og dens forekomst er
ganske uafhængig af dybden og bundens beskaffenhed, men
derimod afhængig af temperaturen og tilgangen paa næring i de
øvre vandlag. Disse veksler sterkt, men silden er udrustet med
midler til hurtig at kunne opsøge de for den gunstigste strøg
af havet. Derfor har ogsaa silden faaet sin i modsætning til
torsken sammentrykte eller kiledannede form, hvorved den med
pilens hurtighed kan skyde frem igjennem vandet og i
forholdsvis kort tid tilbagelægge lange strækninger.
Ikke blot naar den søger ind under kysten for at gyde, men
ogsaa det øvrige aar foretager den længere uregelbundne
vandringer i det aabne hav. Sildens fordeling i havet er udenfor
gydetiden afhængig af fordelingen af de smaadyr, der udgjør dens
føde. Disse smaadyr holder til i det aabne hav og er væsentlig
smaa krebsdyr, som holder sig mere eller mindre nær vandskorpen
og er almindelig bekjendt for fiskerne under benævnelsen «aate».
Naar sommersildeu fanges og optages med bugen fuld af
aate, som den ikke har faaet tid til at fordøie, kan den ikke
benyttes til saltning, da den inden kort tid bedærves i saltet.
Ordet «aate» kommer af at eta, spise, og det har altid været
bekjendt for alle fiskere, tilvirkere og naturforskere, at det var
«ildens føde, der betegnedes ved dette ord.
Fiskerne inddeler aaten i rodaate og svartaate eller krudtaate.
Denne betegnelse har aaten faaet dels efter den farve, aaten har,
naar den er levende, og dels efter farven af sildens
ekskrementer.
Havet fra Norge til Færøerne er til sine tider fyldt med
masser af den saakaldte rødaate (caianus finmarchicus), der udgjør
sildens kjæreste føde, og mængden af denne aate kan være størst
i en afstand fra kysten af ca. 20 mil. Foruden rødaate er ogsaa
af og til længere ude i havet store mængder af en anden sort
smuk blaa aate (pontella patersonii), der synes at høre
Atlanterhavet til, og som rimeligvis udgjør makrellens hovedsageligste
næring paa de tider af aaret, da denne fiskeart ikke er under
kysten. Den nævnte aate viser sig ogsaa undertiden, især under
rige sommersildfiskerier, mellem rødaaten nær op under kysten.
18 — Sondre Bergenhus amt. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
