Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-’ISKE OG FISKERIER.
281
kysten og deltog i de store vaarsildfiskerier, som foregik her.
Nu er dette for det meste aflagt.
Fra herrederne i Hardanger deltog mange i fiskerierne, og i
1820- og 30-aarene var der mange fra Ytre Hardanger, som
deltog i notbrug ved Røvær, Karmøen, Fitjar og Sund, og de
anskaffede sig selv tildels nøter.
Fiskerne fra den ytre del af Hardangerfjorden reiste sjelden
længere end til fiskehavnene i Bømmelfjorden, Tjernaglen,
Buer-vaag, Lyngholmen og Langevaag.
De reiste nødig forbi Bømmelhuk med sine store baade.
Smaabaadene drog de over «idet fra Langevaagen til
Vespestad-vaagen. Veien mellem disse to havne var i fisketiden saa
op-traakket, at sølen gik opover sjøstøvleriie.
Efterhaanden fik de større fartøier, saa de seilede ti]
Espevær, Røvær, Fæøen og paa vestsiden af Karmøen.
Fra 1880-aarene aftog deltagelsen i fisket fra
Hardanger-bygderne, og noteierne havde vanskelig for at faa mandskab uden
at give dem fast hyre.
Direkte deltager nu kun faa fra Hardangerbygderne i
fiskerierne; der er en del snurpenøter, som mest deltager i
brislingfisket.
Kysten fra Lindesnes til nord til Kristiansund, hvor fisket
efter 1808 slog til, kan betragtes som delt i flere afsnit; først
strækningen fra Lindesnes til Jæderen, hvor det saakaldte
Flekke-fjordsfiske har slaaet til, den anden kysten fra Jæderen til
Sel-bjørnfjorden, paa hvilken strækning Skudenesfisket foregik, den
tredje fra Selbjornfjord til Fedje, hvor fisket benævntes
Bergens-fisket, den fjerde kyststykket fra Fedje til Stad, hvor det nordre
fiske dreves, og den sidste kyststrækningen nordenfor Stad, hvor
Søndmørfisket foregik.
Paa vestkysten adskilte man mellem det søndre og det nordre
vaarsildfiske. Det søndre fiske falder eller faldt i Søndre
Ber-genhus og Stavanger amter, medens det nordre fiske foregik fra
Sognesjøen op til Stadlandet.
Havet er ikke saa uroligt der hvor sildestimene staar, og
havet faar en grøn farve, og en mængde luftbobler stiger op som
følge af sildens aandedrag.
De umaadelige sildestim, som farver hele havet grønt,
benævner man sihlebjerge.
Sildestimene, som drager lige mod kysterne, følges af haier,
hvaler og af forskjellige rovfiske.
Nærmer silden sig land, fiskes der en ikke liden mængde
sei, som har friske vaarsild i maven. Paa samme tid fiskes
gjerne i større mængde den saakaldte straalsild sammen med
seien. Seien omsværmer graadig de tætte sildestim.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
