Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 ti
SONDKF BERGENHUS AMT.
Hvaler i større mængde ledsager de store sildemasser, hvoraf
de søger sin næring. Hvalen har alene den hensigt at soge sin
føde blandt silden, og den driver ikke sildemasserne mod land.
hvilket man før antog.
Sildestimene er derhos paa sit tog ind mod kysten ledsaget
af sværme af fngle, der ligesom hvalen og seien søger sin næring
i stimet.
Hval, fugl, solhovedsild, sei med vaarsild i maven betegnes
i vaarsildfisket som syner eller sildesyner.
Sagaerne beretter undertiden om rigt sildefiske i Xorge, men
uden at angive de dele af kysten, hvor der fiskedes.
Den første vinter. Hakon jarl regjerede i Norge eller 976,
gik silden ind overalt i landet (Heimskringla).
Efter Bergens rimkrønike skal ifølge sagnet Olav Kyrre (1066
—1093) have anlagt byen, fordi der i denne egn indtraf godt
sildefiske.
«Gud almægtigste af sin Miskund og Naade
Gav rigelig og overmaade
Sildefiskeri her ved Mergens By. -
Tilladelse til at fiske paa visse helligdage gav i 1164 pave
Alexander III, hvilken maaske var fremkaldt ved et paagaaende
vinter- eller vaarsildfiske.
Fra midten af det 13de til 14de aarhundrede fangedes der
sandsynligvis vaarsild, eftersom forskjellige love og privilegier
omtaler sildefisket, og der er en række vidnesbyrd om sildefiske
paa Bergenskanten fra hin tid.
Torfæus omtaler, at der omkring 1500 kom tusen danske,
franske, hollandske og engelske fartøier til Bergen for at handle
sild. Efter Peder Claussøn ophørte dette fiske i 1560 efter at have
varet i mange hundrede aar.
Der omtales godt sommerfiske ved Bergen 1630 og 1632
samt 1636. Senere synes det at have været smaat med
fiskerierne i det hele taget. I 1661 og 1662 begyndte silden at gaa
til ved Bergen i januar og februar «i saadau mængde, som det
ikke er skeet i mange aar». Fra 1665 til 1 672 synes fisket igjen
at have været smaat. Senere faldt der vaarsildfiske i 1677, 1687
og 1688, om det end ikke var stort. I aarhundredets sidste
fjerdedel maa der have været nogenlunde jevnt fiske; thi i 1694
omtales vaarsild, «som kommer i stor mangfoldighed efter
kyndeismes» (2den februar).
De ufrugtbare aaringer fra 1740 trykkede landet mindre paa
grund af den store mængde sild, som paa den tid fangedes. De
dyre aaringer imellem 1760 og 1770 var der lidet sild, og
«derfor gjordes den største del af indbyggerne til stoddere, uagtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
