Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-’ISKE OG FISKERIER.
291
Hos torsken oplagres fedtstoffe i leveren. Leveren
under-gaar derfor store vekslinger, eftersom der oplagres fedt.
De største skreiflskerier drives udenfor Romsdal og Nordland.
Skreien opgives i stykker og anden torsk i kg.
Gjennemsnits-vægten af sloift skrei er ca. 2.5 kg.
Grændserne for skreiens størrelse ligger nedad ved 50 -54 cm.,
opad ved 100—104 cm. Der forekommer vistnok baade mindre
og større (endog over 140 cm. lange) torsk, men det er ikke mange.
Omtrent 3A af samtlige fiske har havt en størrelse mellem Ho og
84 cm. Størst er gjennemsnitsprocenten for torsk paa 75—79 cm.s
længde.
Fiskens vandringer er fulgt ved mærkninger af et antal fiske,
saaledes nogle tusen torsk i Lofoten og Finmarken i 1913. Det
viste sig, at skrei, mærket i Lofoten under fisketiden, blev
gjen-fanget i Vesteraalen og Finmarken udover vaaren og sommeren.
Torsk, mærket i Finmarken, blev gjenfanget paa Murmanskysten.
1 det hele tyder gjenfangsterne paa en bevægelse nord- og
østover om vaaren og udover sommeren. Af de i 1913 mærkede
torsk er ogsaa enkelte blevet gjenfanget i 1914, og nu viser det
sig, at torsk, der blev mærket i Finmarken, er vandret til Lofoten,
ja helt ned til skreifeltet udfor Romsdalen. En enkelt fisk,
mærket i Lofoten, er ogsaa gjenfanget paa Romsdalsbankerne.
Henimod de tider, da skreifisket foregaar, er der en tydelig
vandring vest- og sydover, og her synes at være et eneste
stort vandringsomraade fra Østhavet lige #yd mod Stad.
Flertallet af de fangede torsk er naturligvis fanget nær
udsætnings-stedet.
De vigtigste fiskerier foregaar i gydetiden. Den egentlige
bestand af voksne fisk er ikke en ubegrændset mængde, men
antallet af mærkede fisk og gjenfangsten af disse tyder paa, at
fiskernes fangster udgjør en ikke uvæsentlig del af bestanden.
Af 2 400 stykker torsk, som i 1913 mærkedes i Lofoten,
blev 279 fisket igjen, og af 1 955 torsk, mærket i Finmarken,
fangedes igjen 121.
Af 4 355 mærkede torsk fangedes saaledes igjen !-0< -11 er
9.2 pct.
Efter dette kunde det antages, at udbyttet af fiskerierne
udgjør ca. 9.2 pct. af den samlede bestand, og denne skulde da ved
Norges kyst udgjøre fra 400- 900 millioner stykker skrei Qg
loddetorsk foruden smaatorsk og fjordtorsk. Ialfald synes
disnt-tal at antyde, at fangsten af torsk udøver en ikke ringe, ind
fiydelse paa bestandens størrelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
