Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
SØNDRE BERGENHL’S AMT.
Torskens æg flyder om i selve havoverfladen, saaledes som
G. O. Sars allerede i 1860-aarene fandt, og han viste, at yngelen
forandrede sig med en saadan lovmæssighed, at torskeyngelen
kan skjelnes fra anden fiskeyngel selv paa de tidligste stadier.
Naar smaatorsken bliver storre, findes den fra stranden lige
til et dyb af 100—200 favne. Denne smaatorsk vandrer ikke
langt; paa det omraade, hvor den bliver drevet hen af strømmen,
holder den til. og i almindelighed kommer den til at vokse op
paa nordligere bredder end dem, hvor den blev født.
Torsken begynder at foretage længere vandringer, naar
den gaar over til at blive det, som i Finmarken kaldes lodde
torsk.
Et torskeskjæl viser i lighed med silderispene vækstzoner og
vinterringe.
Væksten viser sig at falde forskjellig for de forskjellige
kyststrækninger.
1 det nordlige vokser torsken betydelig mindre det förste
aar, men tager det igjen i de følgende aar.
De dyr, som er gydt i 1904, eller aarsklassen 1904, spiller
ogsaa blandt torskefangsterne en stor rolle. Det viser sig.
hvorledes fiskens vægt og størrelse er steget fra aar til andet i de
aar aarsklassen 1904 harværet fremherskende blandt
finmarks-fisken og blandt skreien.
De tider, da tilgangen paa unge individer er sterk, viser
nedgang i gjennemsnitsstørrelsen. Naar tilgangen paa unge
individer er knap, vokser gjennemsnitsstørrelsen med individernes
vækst.
Fornyelsen af fiskebestanden finder ikke sted som i det
menneskelige samfund med en nogenlunde aarlig regelmæssig
forøgelse i form af nye individer. Fornyelsen er af meget mere
uregelmæssig natur. Med visse mellemrum optræder aarsklasser
med en rigdom paa individer, som forandrer hele bestandens
almindelige karakter, hvad der igjen øver indflydelse paa
fiskeriernes udbytte.
Der er liden sandsynlighed for, at ægtnængden er det
afgjørende; den rige aarsklasse 1904 blandt torsken havde i Lofoten
en rognholdighed mindre end de foregaaende aar.
Naar det erindres, at en enkelt torsk indeholder flere millioner
æg eller torskerogn, vil det let indsees, at antallet af æg af de
millioner torsk, som aarlig gyder, er overflødig stort. Antallet
af torsk i de følgende aar vil afhænge af det held, hvormed
torskeyngelen udklækkes, og det har vist sig, at de torsk, som
gjød i 1904, har havt et usædvaj&ligt held med sin yngel, thi
torsk udklækket i dette aar blev dominerende i en række af aar
ved de : tore ek rei fiskeri er.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
