- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
302

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

302

SØNDRE BERGENHL’S AMT.

Man kan i de fleste tilfælde regulere tilløb af sjøvand ved
hjælp af en dæmning med sluseport, som bygges over renden.
Om vaaren lukkes der for temperaturstigningens skyld, og om
høsten aabnes den for at faa «luftet ud» i pollen.

Saltgehalten i pollerne kan være meget forskjellig i
forskjellige dybder; den er mindst i overfladen og størst ved bunden.
1 2—3 m., hvor østersen hænger, er saltgehalten mellem 25 og
33 pro mille. Ved lavere saltgehalter finder der bare sparsom
gydniug sted. selv om saltmængden ikke spiller nogen stor rolle
for væksten.

Østersen gyder i størst mængde ved temperaturer paa 25—

30° C.

Fra forsommeren af og hele sommeren gjennem gyder østersen
i de varmeste poller, der specielt er indrettet for indsamling af
yngel. Efterat yngelen er gydt, sværmer den en kortere tid frit
omkring i vandet, hvorefter den fæster sig.

For at faa yngelen opsamlet udsættes knipper af birkeris,
hvortil dyrene fæster sig, forinden de endnu er saa store som
knappenaalhoveder. Paa denne maade kan man i en enkelt poll
samle en hel million yngel.

Arbeidet med den kunstige østersavl bestaar da i opsamling
af yngelen i ynglepollér og opdrætuing paa fedepladsene. Østers,
som bliver i ynglepoller med den høie temperatur, bliver ikke
velsmagende.

YDgelen fordeles rundt til andre, noget mere aabne og af
den grund mindre varme bässiner, fedepladse, hvor de ikke drives
til nogen synderlig gydniug, men til gjengjæld faar fyldigere
leverdannelse og friskere smag.

Ynglepollerne er, som for sagt, for størstedelen bedækket med
blødt mudder, og en stor mængde yngel vilde gaa tilgrunde,
hvis man ikke skaffede dem tilstrækkelig faste gjenstande af fæste
sig til; derfor udhænges risknipper, «samlere», paa jernstrenge
spændte fra pollens ene bred til den anden.

Riskvistene er birkeris, enten sammenknyttet til en bundt
som en sopelime, eller kvistene bindes side om side ti! en tynd
jernstang eller mellem 2 træspildrer. Samlerne hænger i en
galvaniseret jernstreng, som strækkes fra den ene side af pollen
til den anden saa stramt, at samlerne kommer til at hænge et
par meter under vandfladen.

Kagger benyttes til at holde strenge», oppe i den rette høide,
og hertil benyttes almindelige parafintønder ellör halvtønder.
Samlerne udhænges om vaaren. og yngelen hefter dg om
sojn-meren.

Optagning af ungøsters i pollerne ti) . dsætning foregaar i
almindelighed fra midten af april og en tid udover, og østersen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free