Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-’ISKE OG FISKERIER.
301
stede i større masser end i andre, men en vigtig grund til
bestandens aftagen er uden tvil den, at der er taget flere østers
end der er vokset til.
østersen er her i Norge paa grændsen af sit udbredelsesfelt
og har vanskeligt for at holde sig. En sterk østersfangst kan
da øve indflydelse, uden at dette alene synes at kunne forklare,
hvorfor der tidligere var saa meget mere østers end nu for tiden.
For 50—60 aar siden havde Norge rige østersbanker saavel paa
øst- som vestkysten. Norge eksporterede den gang østers. Silde
fartøier, som om vaaren seilede til Østersjøhavnene, medtog jevnlig
ret store partier østers.
At en ringe forandring af temperaturen i havet i en række
af aar kan have havt indflydelse paa de sterkt udnyttede banker,
tør være mulig.
Forat østersens yngel skal kunne leve og fæste sig, maa
temperaturen i vandet, paa den tid yngelafsætningen pleier at
foregaa, i regelen i juli til september maaned, stige til mindst
20 C., og det har i de sidste 20 aar vist sig, at dette kun sker i
enkelte aar.
For at hjælpe paa den aftagende østersavl har man i den
sidste menneskealder søgt at skaffe østers ved «kunstig»
opdræt-ning. Denne foregaar i ynglepoller.
Ynglepollerne er ikke store; de har trange og grunde indløb
fra sjøen, og er dybere længere inde.
Bunden ^pollerne er ofte sort, stinkende mudder. I dette
stinkende mudder trives ikke dyr eller planter. Østers dør hurtig,
naar de kommer i mudderet. Udenfor mudderet kan bunden
være sand, sten og fast fjeldbund, undertiden ogsaa ler;
paafaldende er den høie temperatur, som i pollerne findes om
sommeren i et par meters dybde under overfladen.
Grunden til, at vandet opvarmes især i et par meters dybde,
er den, at varmestraalerne i denne dybde holdes tilbage af grønske,
saa de ikke kommer dybere. Ved opvarmningen bliver vandet
lettere, men de varmeste vandlag kan ikke stige op, fordi de er
saa meget saltere end de øvre lag, de er tyngre tiltrods for den
høiere temperatur. Man vil i det hele taget ikke faa denne høie
temperatur, hvis der ikke er et mindre salt vand i overfladen
om sommeren.
Skal der blive en høi temperatur i pollerne, maa vandet i
overfladen være ferskt i forhold til de midtre vandlag, og man
har da gjort den erfaring, at vandet bliver varmest, naar der
kar været nedbør uok til at holde overfladelaget ferskt.
Er der f. eks. i begyndelsen af juli temmelig meget nedbør,
men senere solskin uafbrudt, saa kan temperaturen stige flere
grader paa en uge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
