- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
316

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

316

SONDRE BERGENHL’S AMT.

Hrret. Den tiden sammenligning almindeligste
ferskvandsfisk i vore vande og elve er ørreten. Den mangler neppe i noget
for fiskeophold egnet vasdrag inden landets grændser, og det er
en undtagelse, at den mangler i vande.

Ørreten naar i Norge den største høide over havet, saaledes
paa Hardange/vidden optil ca. 1 350 m.

Der er store dele af landet, hvor ingen anden fisk end
ørret forekommer. Mange steder i hele det vestenfjeldske Norge
er ørreten i mange vande den eneste fisk; i andre vande er der
ved siden af ørreten paa Vestlandet kun aal, stingsild (tinaure)
og royr. Den østlige fiskefauna, som bestaar af abor, sik, harr,
lake og et stort antal karpefiske mort, bras, laue, ørekjyt etc.),
har træugt frem til det østenfjeldske Norge, men over vandskjellet
til Søndre Bergenhus amt er de, som nævnt, ikke naaet, fjeldene
har stængt for dem.

Ørreten, som er kommet fra sjøen, har kunnet trænge frem
baade fra øst og vest. og den findes overalt, hvor den har kunnet
overvinde de naturlige hindringer. I mange vande er den vistnok
bragt op af folk.

Den nyudklækkede ørretunge ligner laksungen, den klækkes
i tiden fra marts til mai, eftersom temperaturen i vandet er.

Mange ørreter lever i bækken hele sit liv, andre søger op i
vandene fra bækken eller elven, og atter andre klækkes og lever
hele sit liv i vandene.

I bække og elve og mange vande er ørreten altid liden. 1
andre vande opnaar den en betydelig størrelse.

Smaa elendige bækørret kan, naar de>kommer i vande med
rigelig næring, vokse sig store. Fisketomme vande besat med
smaa bækkefisk kan faa en "bestand af store ørreter.

Ørretens vækst er saare forskjellig. Der er fisk, som vokser
saa sent, at det tager 8 å 9 aar inden den bliver ca. 30 cm.
lang og veier V* kg. Andre ørreter naar i alderen fra 4—5 aar
denne størrelse, og i 8 ä 9-aars alderen kan de veie 6 kg. Stor
forskjel i væksteu kan der være i nær hinanden liggende vande
i samme vasdrag. Væksten er afhængig af ernæringens mængde
eller fiskens konkurrance om næringen.

Mjøsørreten eller hunnerørret, som lever sit ungdomsliv i
Laagen, vokser slet i 2—ti aar. Men fra det øieblik den vandrer
ud til Mjøsen, hvor der er rigt forraad paa næring, vokser den
meget hurtig.

Ørretens føde er dyr og planter, som er meget forskjellig
fordelt i vandet. N

Endel organismer, kaldet plankton, svæver i vandet.
Insekterne tilføres fra luften og det omgivende land. Dertil kom-

i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free