- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
327

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I-’ISKE OG FISKERIER.

327

er meget fiskerigt, men tisken er forholdsvis liden og mager.
Vandet synes at være overbefolket af fisk.

1 den øvre del af vasdraget kan nævnes Meisantjernene,
Nord-vatn og videre det lille Trondevastjern (ikke afsat paa kartet) paa
nordøstsiden af Nordmandslaagen, hvilket har afløb direkte til
Bjornesfjorden. Dette lille tjern er meget fiskerigt, men
overbefolket med fisk af ensartet størrelse.

Trondevastjernet med sin ringe dybde, sædvanlig 2—4 m.,
sit ringe tilløb og aabne, flade omgivelser synes at have
betingelser for ørretens trivsel.

1 dette vasdrag er flere vande uanvendelige til sportstiske,
saaledes Bismervatn, Dimmedalsvatn, Bessevatn og
Nordmandslaagen. I Laken bider ørreten imellem paa flue (oter), i
Bjornesfjorden undertiden godt paa flue. I Trondevastjern og nogle
smaatjern i nærheden af Store Lakedalen tager den ogsaa paa flue.

I vasdragets elve er der fleresteds godt fluefiske, saaledes i
elven, der løber gjennem Nordvatn, videre i Bremafoten (elven
mellem Laken og Bjornesfjorden, hvor der kan tages fisk op til
lVs kg.

Til bivasdraget Heierenelv hører de to vande Dragøine og
Store Krækja nær Krækjahytten. Dragøine og Store Krækja er
meget dybere end vandene oppe paa den flade del af Vidden;
store dele af Store Krækja er omkring 20 m. dybe, og de helt
grunde dele har ringe udstrækning, omgivelserne er delvis bratte,
nogle fjelde med større snefonner af gammel sne. Betingelserne
for fiskens trivsel synes at være mindre gunstige i dette kuperede
lændé end paa Vidden ellers.

Det skal knapt lønne sig at sætte ud garn i disse vande.

I et øverst i vasdraget liggende lidet vand, Svartvatn, er
dog fisken stor og fed og veier almindelig IV2 kg. I det straks
nedenfor liggende vand Dragøine er den almindelig’paa V» kg.
og i Store Krækja betydelig mindre, blot paa lU kg., men den
forekommer i betydelig større mængde end i Dragøine.

Kvænnas vasdrag bestaar væsentlig af en lang række tæt
efter hinanden liggende vande, som alle er gode fiskevande.

Det øverste vand er Koldsvatn, derefter Litleosvatn, saa den
store Kvænsjø, videre Øvre Krokvatn, Nedre Krokvatu, Sandvatn,
Gunleikbuvatn, Briskevatn o. fl. mindre.

I Nedre Krokvatn er indtil 9 m.s dyb.

1 disse vande er fisken meget god og noksaa stor, 1 1 l/a kg.
og noget større. Stangfisket i de mange korte elvestykker mellem
disse vande er udmærket, særlig regnes elvestrykene mellem
Nedre Krokvatn og Sandvatn blandt Viddens bedste
sportsfiske-pladse. De fleste aar ligger der paa dette sted engelske
sportsfiskere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free