- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
328

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32 S

SØNDRE BERGENHIS AMT

I bivasdraget Bjørnelven, som falder ud i Gunleikbuvatn,
er der smaa vande og et par større, nemlig Store og Lille
Bjørnevatn og Jakobsvatn, som er rige paa stor fisk af udmærket
kvalitet. I elven er der godt stangfiske.

Hardangerviddens vande og elve er vanskelig tilgjængelige,
og utilstrækkelige, og slette veie har hindret fisket.

Al transport maa om sommeren ske ved kløvheste, hvad der
fordyrer de varer, som skal transporteres frem. Fiskere har meget
almindelig 2 dages kløving frem og 2 dage tilbage; kommer saa
ophold paa fiskepladsen, slitage paa garnredskaberne,
transportudgifterne paa fisken o. s. v., vil nettobeløbet ved fisket som regel
blive meget ringe. Paa grund af den langvarige kløving bliver
fisken ved fremkomsten aldrig rigtig fersk, hovedmængden bor
gjøres til rakefisk.

Fisken afsættes lettere efter anlægget af Bergensbanen, hvilket
dog blot kommer de nærmest banen liggende vande til gode, hele
den søndenfor liggende del af Vidden er endnu mindre
tilgjængelig.

Særlig kjøreveie over Vidden vilde befordre fiskeriet i de
mange udmærkede fiskevande, navnlig forbindelse med en eller
flere af Bergensbanens stationer.

Sportsfisket paa Hardanger*idden vil kunne udvikles uden
nogen forbedring af kommunikationsmidlerne.

Hvert aar søger sportsfiskere op paa Hardangervidden, de
fleste fra Bergen og Vestlandet, paa nogle faa steder kom gjerne
hvert aar fiskende engelskmænd. Men dette fiskeri er lidet
udnyttet, de talrige udmærkede fiskepladse bliver enten aldeles
ikke besøgt hele sommeren igjennem eller blot en enkelt dag
eller to af en tilfældig turist. Grunden hertil er mangel paa
ordentlig herberge. Ikke alle fiskere nøies med at ligge i
sovepose i telt. 1

For at fremhjælpe dette fiske maatte der bygges bedre hytter.
De elendige utætte fiskeboder, opbygget af løse stene, kan man
nok holde ud i, naar taget er tæt og man har sovepose med.
Et saadant liv vil ikke tilfredsstille mange sportsfiskere.

En væsentlig hindring for bygning af hytter paa Vidden
har de usikre eiendomsforhold været. For at bygge et ordentlig
træ- eller stenhus paa Vidden for fiskeriets skyld maa man vide,
om grunden og elven, hvori der skal fiskes, tilhører staten,
kommunen eller er privat. Det er ofte usikkert.

Ikke alle vande eller elve egner sig for sportsfiske, og
Hardangerv.iddens vande egner sig som regel ikke videre herfor.

Der vil blive en mængde vande, hvor fangstudbyttet vil
udgjøre den eneste indtægt.

Alle bygdens folk fisker om hinanden i almenningens vande.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free