Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-’ISKE OG FISKERIER.
329
Af fisketomme vande er der en stor mængde, hvori der synes
at maatte kunne leve fisk. Det er væsentlig mindre vande fra
1 km.-’ og nedover. Der er mange smaavande, som ikke er afsat
paa amtskartet, saa man faar ingen forestilling om mængden af
dem af kartet. Mellem Nordmandslaagen og Kvænnas vasdrag
ovenfor Sandvatn er der en mængde smaa, fisketomme vande,
som synes at have betingelser for at blive fiskevande.
Eksempelvis nævnes Valgardsvatn (paa amtskartet kaldt Kroksjø),
Gulleks-tjernet og en hel række med vande i øst for Dimmedalsvatn.
Der gaar aarrækker, før den indplantede fisk faar formeret
sig saa sterkt, at dens afkom kan blive gjenstand for fangst.
Der er derfor grund til at tage fat paa dette arbeide. Med den
noget langsomme vækst hos fisken i disse høitliggende vande vil
man i almindelighed ikke kunne vente, at fiskeriet i vandene
svarer regning før tidligst 10—15 aar efter indplantningen.
Mange maager hækker ved flere af de bedste fiskevande paa
Vidden. Ved Laken, nær Sandhaug, er der mange. En saadan
koloni af maager beskatter fiskebestanden sterkt.
Den art, som lever ved Hardangerviddens vande og elve, er
den almindelige lille fiskemaage (larm carius), som findes overalt
langs kysten. Rederne er gjerne lette at finde, og indsamling af
eggene vilde ikke være forbundet med synderlig vanskelighed.
Lommens skade paa fiskeriet er vistnok ubetydelig
sammenlignet med maagernes, fordi de sidste optræder i saa langt
større antal.
Lommen bliver gjerne jaget, hvad den opstillede skudjjræmie
opmuntrer til. Maagerne faar paa Vidden drive sin jagt i fred
og er enkelte steder næsten saa tamme som husdyr. Maaske
vilde kjendskabet til, at maageeggene er velsmagende, være det
kraftigste middel til at holde maagerne i schak.
Kundt disse vande og opunder Hallingskarvet ligger mange
Hallingsætre. Paa den anden side af Sløtfjord fosser
Ørterdals-elven ud i vandet. Denne kommer fra Ørteren, et af Viddens
bedste fiskevande. Ustavatn og Sløtfjord har fisk, men den er
ikke stor.
I Finsevatn og Fetevatn fandtes ikke tisk, men der er sluppet
nogen tusen ørretyngel i Finsevatn.
Røyren eller røren (salmo alpinus) er en nordlig fisk. I
Europa er den sydlig udbredt til de Britiske øer, de Bayerske alper,
Østerrige og Schweiz. Den mangler i Danmark og Nord- og
Mcllem-Tyskland. Medens røyren i de nordlige amter lever saavel
i indsjoerne og elvene som i havet, optræder den i de sydligere
egne knyttet i ferskvandene. Her i landet er det i de tre
nordlige amter, Finmarken, Tromsø og Nordland indtil Røsaaen i
Nordre Helgeland, at røyren regelmæssig gaar ud i havet, hvorfra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
