Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
SONDRE BKRGENHUS AMT.
øen danner det trange sund en storre bugt, hvori forskjellige arter
delfiner, undertiden ogsaa en og anden vaagehval, søger ind eller
bliver drevet ind af fiskerne.
Den 9de november 1885 kom der en flok paa omkring 1000
stykker hvidskjæving ind ved Rado i Manger; mellem 2—300
individer blev stængt og dræbt.
Et stort stæng gjordes ved Bildø den 17de november 1907;
383 stykker blev fanget og et stort antal af disse dræbt.
I januar 1869 blev ved Hisken paa Bømmeløen fanget en
flok paa omkring 100 stykker grindhval.
Vaagehvulen har fra gammel tid været fanget paa en
eiendommelig maade, idet den blev indestængt i saakaldte hvalvaage
og her dræbt med forgiftede pile.
Den mest bekjendte hvalvaag er Skogsvaag paa Sotra, men
ogsaa andre hvalvaage findes: Tellevaag, Glesvær, Florevaag, og saa
er der flere, hvis navn direkte peger paa forekomst og fangst af
hval, nemlig Kvalvaag i Sveio og Austevold og to steder i Lindaas;
Kvaleim i Manger og Kvalesund i Os har vistnok samme
oprindelse.
Fangsten i Skogsvaag blev ifølge brev fra det 13de aarh.
af biskopen i Bergen gjort til bispestolens eiendom. Lige til vor
tid blev fangstens udbytte af kjød og spæk delt mellem
deltagerne efter bestemte ældgamle regler.
Vaagehvalen pleier at komme i april til juni. Naar den gaar
ind paa vaagen, stænges det trange indløb med en not; det store
dyr, der med største lethed kunde rive noten istykker, gaar ikke
gjennem denne. For at dræbe den, skjød man tidligere paa den
med forgiftede pile med jernspids, der sad fast i et skaft, der
var indrettet saaledes, at skaftet, der var tykkere end jernspidsen,
faldt af, naar den stødte mod huden. Pilespidserne trængte ind i
dyrets muskler, men blødningen var høist ubetydelig. Efter 24
—36 timers forløb begyndte hvalen at vise, at den var syg eller
forgiftet; den kom hyppig op til overfladen for at aande. Da
forsøgte man at sætte harpuner i den, og naar hvalen havde faaet
harpunerne i sig, bevægede den sig livligere, og de baade, som
ved sine harpunliner hang fast i den, førtes af hvalen rundt
vaagen. Omsider blev den saa udmattet, at den ikke kunde gjøre
modstand. Dyret bugseredes iland efter harpunlinerne, idet der
sloges et taug om halen foran sporen, og dyret blev trukket iland
af 50—100 mand. Omkring de pile, som har truffet hvalen, var
kjødet ligesom raaddent, og fiskerne kaldte en pil, som havde
frembragt denne virkning, en dødspil, da de mente, at det var den,
som havde forvoldt dyrets død. Fiskerne dyppet da sine andre pile
ned i dette kjød, og de blev da forgiftede og flk lignende
dræbende egenskaber og kunde benyttes ved næste fangst. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
