- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
335

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I-’ISKE OG FISKERIER.

335

strækningerne fra og med Bratsberg amt til svenskegrændsen og fra
Jæderens rev nordover til grændsen mod Søndre Bergenhus amt.
Under krigen, fra 1916 af, kom der flere andragender om tilladelse
til at drive hvalfangst langs enkelte kyststrækninger, idet fangsten
vilde skaffe et betydelig tillæg i tilgangen paa kjød til
menneskeføde og desuden skaffe raastof for tilvirkning af kraftfoder og
gjødning.

Da tilførselen af fedtstoffe blev mere indskrænket, hævdedes,
at man i tide maatte faa lovbestemmelser, som aabnede adgang
til udnyttelse af hvalbestanden for at skaffe fedt. Fiskeoljer og
tran kunde ved nye metoder mulig omdannes til spisefedt.

Man mente, at hvalfangst burde sættes igang som en
stats-foranstaltning. De disponible hvalfangstbaade var engageret i
nøitralitetsværnet.

Ved kgl. resi. af 23de november 1917 blev
provianterings-departementet bemyndiget til at iværksætte hvalfangst for statens
regning i den udstrækning, som den gjældende lovgivning tillader,
og til at træffe de i den anledning nødvendige forføininger.

I henhold til denne resolution overtog staten ved slutningen
af 1917 hvalfangsten langs hele Norges kyst for at raade bod
paa den truende fedtnød og for at skaffe kjød til menneskeføde
og raastof for kraftfoder til guanofabrikerne.

Da staten havde overtaget «Vera» fedtraffineri ved
Sandefjord og der i nærheden, i Gonvike», var en liden
hvalfangst-station, iværksattes forsøgsdrift i Skagerak med to hvalbaade, som
begyndte fangsten den 22de december 1917. Der var lidet eller
intet af hval i Skagerak. Den første tinhval blev fanget og bragt
ind til Gotiviken 19de januar 1918, den anden Ilte februar og
den tredje den 21de februar.

Statens hvalfangst i Søndre Bergenhus amt dreves fra
hval-f angststation en i Blomvaatj i Herlø, hvilken station staten kjøbte.

Inde i en lun vik, helt skjult udenfra, ligger hvalstationen
omgivet af graa bergknauser uden træ eller busk paa udsiden af
Blomøen, ikke i den egentlige Blomvaag, som skjærer ind i øen
fra syd, fra Ulvøsundet. Fra stationen har man frit udsyn over
havet over de låve øer Nautø og Skarvø med Skarvø fyr.

Til fangst ved denne station blev der leiet 3, senere 4,
hvalfangstbaade. Fangsten begyndte den 30te januar 1918, og
den 2deu februar fangedes den første hval, den 26de februar den
anden.

Bygningerne blev sat istand og udvidet i 1918. Ved
stationen arbeidede opimod 60 mand, og 4 fangstbaade var hver
dag ude for at opspore, skyde og indslæbe hval. I løbet af de
første uger blev indbragt 19 store finhval og tappet 309 fade
færdig olje. Dertil kommer raastof til kraftfoder og guano.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free