Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 ti
SONDKF BERGENHUS AMT.
Ialt blev der til Blomvaag fangststation indtil 25de marts
1918 indbragt 21 finhval, hvoraf den største var 21 m., den
mindste ca. 11 m. Af disse har 9 været hunner, resten hanner;
de sidste er altsaa i flertal.
Til lste juli 1918 var til Blomvaag indbragt 138 hval.
Hvaloljen fremstilles i 4 kvaliteter. Den bedste gaar til
Sandefjord til raffinering og videre bearbeidelse og kommer tilslut
i handelen som bestanddel af statsmargarinen. Kraftfoderet og
guanoen gaar til landbruget.
Naar hvalerne fanges i lang afstand fra kysten og naar det
er varmt i veiret, har hvalens kjød vanskelig for at holde sig
ferskt.
Det bedste af hvalens kjød nyttes til menneskeføde.
Kristiania og Bergens provianteringsraad gik igang med at bringe
hvalkjød i handelen. Det ordnes saa, at kun det fineste,
ren-skaarne kjød bliver sendt til byen.
Kjæmpestore kjødstykker af et par meters omkreds, skaaret
istykker som endnu dampende varme, bliver lagt bort paa en
renskrubbet og spylet plads. Her bliver kjødet lagt i iskasser og
bragt ombord i en motorkutter, som bringer det til Bergen.
Af hver hval bliver der kun taget en del af det bedste kjød
paa den ene side af rygbenet. Man kan, hvis der er kasser, is
og en større motorbaad, tage 7 000 kg. kjød af bedste kvalitet af
en hval.
Ved den kommunale fiskehandels udsalg i Bergen blev
hvalkjød bragt i handelen i marts 1918 til en pris af 75 øre pr. kg.
Det fik en rivende afsætning. I løbet af kort tid blev der solgt
12—1300 kg., som var det parti, som var forbeholdt Bergen. Resten
blev sendt til Kristiania. Kristiania provianteringsraad forhandler
kjødet.
Fanges mange hval i Blomvaag, maa de lægges paa sjøefa, ■
og man tager senere fat paa dem for at hugge dem istykker til
fodermel og guanotilvirkning.
Paa flenseplænen flyder blod med spæk og andre lugtende
ting. Det faldt vanskelig at tage vare paa kjød til
menneskeføde, hvor der var saa meget af det og saa meget andet at tage
vare paa.
Flenseplænen skraaner paa den ytterste del ned mod sjøen
og her trækkes hvalen op med to dampspil. Flenseren skjærer
løs, og de lange spækremser bliver saa skaaret op i mindre biter
og hevet op i skovlerne af et paternosterværk, som fører det op
til spækkjedlerne, hvor hvaloljen koges ud. Efter flensningen
løsnes kjødet af de hvaler, som er friske, og bringes tilside for
opskjæring i mindre stykker for salg til mad. Kjødet af de andre
hvaler og alle levninger gaar til kjedler, hvor hvaloljen koges ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
