- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
358

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

358

sondre bergenhus amt.

kunsten videre. Endnu er der paa sine steder gamle æbletræer,
der benævnes «podæbler , hvilket navn viser, at de stammer fra
en tid, da det var en sjeldenhed at pode.

Frugtavlen i senere tid. Af storste betydning er
frugtavlen i Indre Hardanger, navnlig i Ulfens vang præstegjeld, hvor
den har naaet en høi grad af udvikling og stadig udvides ved
nye plantninger.

I)et bedste jordsmon for frugttræer er - der, hvor der kan
plantes uden at drænere; skredjord og glacial lerholdig aur, hvor
der er dybt ned til grundvandet, er godt jordsmon for
frugttræerne. Dette jordsmon indeholder ofte større og mindre stene,
men dets fysiske beskaffenhed er af større betydning end dets
indhold af næringsstoffe, hvilke kan skaffes ved gjødsling.

Det varme klima i Hardanger, den lune beliggenhed mellem
fjeldene og den tørre jordbund gjor, at frugttræer trives ypperlig.

Af storste vigtighed er selvfølgelig veirliget; for plommer
og pærer helst en sommertemperatur for maanederne juni, juli,
august og september af 13.4°, for æbler en temperatur ikke
synderlig under 13° C. Vigtigt er og, at vintrene ikke er for barske
og stormfulde.

Paa grund af lav sommertemperatur kan frugttræer ikke med
fordel dyrkes i større høider over havet, det vil sige, hvis avlen
skal lønne sig. Dette hindrer ikke, at, der plantes frugttræer i
de ytre distrikter og paa gaarde, hvor træerne kun nu og da
bærer frugt, men hvor avlen i det hele ikke lønner sig.

Som eksempler paa den høide, i hvilke frugttræer trives og
ikke trives, kan anføres Skare i Odda, som ligger 282 m. o. h.
Frugttræerne vil ikke trives synderlig, men vokser dog.

Gaarden Isberg i Odda ligger 380 m. o. h. Frugttræer kan
ikke trives her, men længere nede bærer de frugt.

Keisæter i Ullensvang ligger 330 m. o. h. ved opgangen til
det høitliggende skar, som forer over til Jondal. Frugttræerne
trives ikke her; enkelte aar bærer dog kirsebærtræerne moden
frugt.

Opimod 200 m.s høide synes frugttræer at kunne dyrkes
med fordel.

Tabellen side 361 angiver, efter jordbrugstællingen i 1907,
antallet af frugttræer i hvert herred og antal frugttræer pr. 1000
individer i herredet.

Størst er antallet af frugttræer i Hardanger og Voss, 163 444
eller 5 672 pr. 1000 individer; saa kommer Søndhordland med
46 687 træer eller 1314 pr. 1 000 indbygger, og sidst
Nordhordland med 24 853 eller 304 pr. 1000 indbyggere.

Antallet af frugttræer i enkelte herreder aftager fra Indre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free