Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.1 ordbrug.
359
Hardanger ud imod havet. I Ullensvang herred, som i 1907
indbefattede Ullensvang, Odda og Kiuservik herreder, har 109 754
træer, medens Finnaas, som i 1907 indbefattede Moster, Bremnes
og Bømmel herreder, havde 1588.
Frugtavlens økonomiske betydning for herrederne vises bedst
ved at angive antallét af træer pr. 1 000 individer. Øverst
kommer det daværende Ullensvang herred med 16 250 træer pr. 1000
individer, eller mere end 16 træer for hvert individ; saa kommer
Ulvik med 7 246, Kvam med 6 590, Kviunherred med 3365.
Der er intet herred langs Hardangerfjorden fra Varaldsø og
Kvinnherred, som har mindre end 2 000 træer pr. 1000
individer. Røldal, som er en ren fjeldbygd, har kun 15 træer pr.
1000 indbyggere. Herredet ligger i større høide end den, hvor
lønnende frugtavl kan drives. Længer ude i Søndhordland er
der intet herred, som har saa meget som 2 000 træer pr. 1000
individer. Ogsaa her aftager antallet af frugttræer fra de indre
fjordbygder ua mod havet. ’Skaanevik har flest, 1912 træer pr.
1 000 indbyggere, Etne 1038, Fjelberg 1 462, Sveio 312,
Valestrand 493.
Voss har ikke paa langt nær saa mange frugttræer som
bygderne i Hardanger; paa Voss er der 769 træer pr. 1 000
indbyggere.
I Nordhordland har Fuse 1094 træer pr. 1 000 indbyggere,
men ellers er der intet herred som har 1 000 træer pr. 1 000
indbyggere. Efter Fuse kommer Hosanger med 815 træer pr. 1000
individer.
Naturligvis afhænger antallet af frugttræer af den flid,
hvormed der plantes; men i det hele og store viser tallene hen til,
hvilke herreder der har de gunstigste betingelser for frugtavl; thi
der hvor den lønner sig bedst, plantes ivrigst.
L’denfor den indre del af Hardangerfjorden er dyrkning af
æbletræer usikker. De angribes snart af kræft. Sorterne
«Sæfsta-holm», «Fosæble», «Filippa», «Signe Tillisch» og «Cox pomona»
synes at være de; som klarer sig længst. Af pærer har «Grev
Moltke* vundet mest udbredelse.
Fra 1830-aarene og kanske noget tidligere har været plantet
endel frugttræer i Rosendalsbygden og Kvinnherred. De sorter,
som da mest forekom, var «Gravensten» og en sommerfrugt, som
kaldes for «Løholer», der stammer fra Guddal. Disse æbler er
en fin, god frugt, lokale for Kvinnherred. Videre kan nævnes
«Barmæblet» og en vinterfrugt, som kaldtes «Kaupanger».
Det er nu vanskeligt at finde igjen saa god frugt i
Gravensten som før. j
Kirsebær og plommetræer blev ogsaa plantet samtidig i
Kvinnherred. Ligesaa det gamle brune og gule stikkelsbær. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
