- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
383

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

f.v;dbift

dette dels den besværlige adkomst og den vanskelige og kostbare
arbeidshjælp, dels at fjeldbygderne har for lidet fæ til alene at
kunne belægge beiterne. Hvis disse bygder kunde avle mere
foder, vilde besætningerne kunne oges; thi det er vinterfoder,
som det kniber med.

Tidligere var det mange fælægre paa Vidden. Der findes
snesevis af buer», som viser de gamle lægerpladse. Kundt
omkring buerne er der grønne volde med høit græs, som ingen an
sendelse finder. Kundt om buerne samledes drifterne om kvelden
for at faa salt, og der laa de om natten; voldene blev sterkt
opgjødslet.

Drifterne bestod hovedsagelig af storfæ, dels slagtefæ og dels
livfæ; næsten altid var det en del heste mellem storfædrifterne.
Sauedrifterne laa gjerne for sig selv. Dels var det rene
hestedrifter, men det var sjeldnere.

Alle drifter drog mod øst over fjeldet til Østlandet.

Driftekarene, som om vinteren og vaaren kjøbte sine drifter,
begyndte i juni at sanke»; dyrene skulde leveres paa beleilige
steder langs fjordene. Ved afleveringen fandt det endelige
opgjør sted. Saa indskibedes dyrene paa store, aabne baade, og
det blev en ofte moisommelig reise gjennem fjordene, og før
dampskibene kom, kunde reiserne blive langvarige. Dyrene
for ilde.

Drifterne kom ind gjennem fjordene, tog iland i Simadal, i
Eidfjord, ved Hovlaud eller Sekse, og søgte saa derfra op og
indover de veiløse vidder; ogsaa gjennem Røldal gik driftevei.

Veien gik gjennem kleiver og urer og saa ind over det
milelange, veirhaarde fjeld, over snefonner, myrer og store fjeldelve.

En gammel ydelse laa som skat (ti b^ salt) paa gaarden
Børve og kaldtes Kinnso-laupen». Oprindelig var det en gave
til Kiuservik kirke for at faa kirkens hjælp til at komme over
det farlige vad ved Kinsokvelv sæter.

Fædrifterne søgte at komme ind paa fjeldet’saa tidlig som
mulig, men da var fonnerne store og elvene stride.

Om høsten søgte drifterne ostover nedigjennem Numedal og
Hallingdal for at afsættes nedover slettebygderne.

Eftersom dampskibsfarten kom istand, ændredes
handelsveiene, og drifterne førtes langs kysten til Bergen og Stavanger.
Drifteveiene over fjeldet var for tungvindte, og lægrene og
fjeld-beiterne stod tomme.

Man forsøgte en tid at erstatte heste- og fædrifterne med
sauedrifter, og senere med ren.

Siden har man gjort et nyt forsøg paa at udnytte de tomme
vidder ved tamrenhold. Den uoptagne del af Hardangervidden
i Eidfjord, Numedal og Telemarken søges uduyttet ved dannelsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0403.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free