Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
a 7 6 søndre bergenhus amt.
forsogte at have kreaturerne hjemme, medens man leiet bort
ungfæ og høstkjor i il andre.
Senere har man forenet stølsbruget med den bedre fodring
derved, at man skaffer sig mere tidligbære kreaturer.
Melke-produktionen og sterkere fodring lader sig forbinde med
stølsbruget derved, at alle melkekjør er tidligbære eller de fleste
høstbære; den egentlige melkeproduktion kommer til at foregaa i de
it maaneder af aaret, da kjørene staar paa baas, og stølsbruget,
som varer omkring 3 maaneder, bliver for de unge og gamle i
besætningen.
Stølsbruget har aftaget ogsaa af den grund, at arbeidspriserne
er steget. Jo længere en sæter ligger fra hjemmet, desto
vanskeligere det er for brænde og byggefang og jo kortere beitestiden
er, desto vanskeligere bliver det at faa den til at lønne sig.
Sætrene paa Hardangervidden tillader ikke en lønnende
anvendelse af den paa stølerne faldne gjødsel. Der findes ingen
slaatteløkker paa stolerne. Fjøs og løer vilde blive for dyre,
host-ningen for kostbar, og høet vilde ikke kunne fragtes hjemover
de veiløse vidder.
Fælægre. Driftefæet holder til omkring fælægre, og disse
ligger gjerne inde imod de større hoifjeldsouiraader, bagenfor
sæterregionerne. Opkjøbet af dyr foregaar gjerne allerede tidlig
paa vinteren. Dette opkjøb og fjeldbygdernes almindelige mangel
paa vinterfoder gjør, at driftefæet, naar det samles, ofte er i
daarligt huld.
Tidligere, da ulv, jerv og tildels björn var mere paagaaende
end nu, maatte fæet passes bedre; om natten blev da fæet drevet
ned til pladsen — fælægeret. Nu ligger dyrene gjerne om natten
der de er.
Naar veiret er godt, drager gjæter og drift op i høiderne;
mod stygveir trækker de sig lavere ned. Til ly for gjæterne
findes der gjerne flere stenhytter saa store, at et par mennesker
saavidt kan komme ind. Eller gjæterne kan ligge i hellere»
(naturlige huler i fjeldet) og i ly bag store stener som paa
Hardangervidden. Men man træffer og ofte paa fælægre, hvor der er
opført ordentlige beboelseshuse.
Levemaaden paa fælægrene er kun saa som saa.
Ikke saa lidet storfæ og sau kjøbes om vaaren og havner
derpaa i høifjeldet om sommeren og kommer saa om høsten ned
gjennem de østlandske dalfører for at afsættes.
Driftetrafiken er gammel og er et meget vigtigt led i landets
kjødforsyning, og tillader at faa benyttet de ovenfor
sæterregionerne liggende høifjeldsbeiter.
Naar driftebeiterne tildels er ufuldstændig udnyttet, skyldes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
