Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT .-
393
Af kontrolberetningerne sees, at Øistesø forening i Hardanger
i beretningsaaret 1908—09 med 186 kjør havde et gjennemsnit
af 1889 kg. melk pr. dyr med 3.52 pct. fedt.
Det blev først i 1880-aarene, at der blev fart i opalet af
melkekvæg. Den udvikling gik i begyndelsen ikke altid i ønskelig
v retning. Den røde farve blev formeget yndet; alle røde kalve
sattes paa uden hensyn til forældrenes melkeevne.
Man var ikke fuldt klar over hovedretningen.
Adskillige okser og kjør kjøbtes fra Stavanger amt, og disse
dyr var mere eller mindre opblandet med ayrshireracen.
Man er nu kommet ind under en mere maalbevidst avl, og her
er fremledet en egen race, som gaar under navn af rødt, kollet
søndhordlandskvæg. *
For fjordracens forædling er der oprettet udstillinger.
Natur og klima er inde i fjordene gunstig for kvæget.
Vegetationen er rigere og havnegangene bedre. Dyrene faar rigere
underhold og bedre røgt og stel, bliver derfor større og
fuldkomnere udviklede. I alle fjorddistrikter har kvæget
bjerglands-form, da disse bygder har fjeldlænde. Gaardene ligger ol’te ikke
bøit over havet, men marker og havnegange er for det meste
bratlændte og om sommeren holdes kvæget paa fjeldbeiterne. Det
i Bergenhusamterne hjemmehørende fjordkvæg har megen lighed
med hallingdalskvæg og har omtrent samme størrelse, 600 kg.,
og kan ved ^od fodring bringes op til 2 000 kg. melk om aaret.
Telemarkskvæget, der, som omtalt, er raadende i Indre
Hardanger og tildels paa Voss, er en udpræget melkerace af
bjerg-landsform. Koen har et smukt, fint hoved, med lange, fine, opad,
udad og fremover bøiede horn. med tilbage og indad bøiede spidser;
oksen har en bred pande og sterke horn. Halsen er fin hos koen,
bred og sterk hos oksen, ryggen er lige og krydset temmelig ret,
kroppen er dyb, med godt hvælvede ribben, bogen er temmelig
los og doglappen sid. Melkeorganerne er sterkt udviklede. Farven
er hvid med røde, braudede eller sorte sider eller med smaa
flekker (dropler). Ryggen er altid hvid. Dette er saa stadig og
saa sterkt karakteristisk for racen, at det temmelig almindelig
viser sig ogsaa hos afkommet efter krydsning med ayrshire.
Dyrenes størrelse er omtrent 275 til 325 kg. levende vægt.
Melke-udbyttet er meget forskjelligt, men er for en større besætning
meget almindelig gjennemsnitlig 2 000 kg. om aaret og kan gaa
op til 2 500 kg., medens enkelte dyr vides at have givet mere.
Fra bygderne omkring Bergen bragte hver bonde sin melk
til byen, hvad der var tungvindt og kostbart. Efter anlæg af
Vossebanen kunde denne benyttes til transport af melken, og
Bergens meieribolag blev stiftet. Man begyndte med
samlesta-tioner paa Arne og Haukeland, senere er samlestationerne øget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
