- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
394

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

394

SONDRK BERGkNHUS AMT.

sterkt: Nesttun. Kaadalen. Stend, Hamre, Kaiand, Søfteland, Os,
Blomsterdal og Laksevaag er samlestationer.

I de sidste aar var omsætningen vokset til 4 millioner liter.

Melkeproduktionen drives mere og mere op og har i de sidste
20 aar gaaet sterkt frem, hvilket skyldes de meierier, som
oprettedes i 1890-aarene. Før havde man mange steder liden
af-draat fra fjøset til salg, og den brugtes i husholdningen for det
meste. Nu faar hver gaardbruger fra meierierne et kontantbeløb
udbetalt for melken hver maaned; der er kommet flere penge
under hænderne, og man har kunnet anvende disse til forbedringer
paa gaarden.

Medens de fleste kjør tidligere var vaarbære, saa er det efter
meieriernes oprettelse blevet mere og mere almindelig at holde
flest mulig høstbære kjør, idet man da faar omsat produkterne
bedre end om sommeren.

Kraftfoderbruget er øget betydelig, og dyrkning og brtig af
rodfrugter har tiltaget adskillig. Det er særlig i meieristrøg, at
fodringen er blevet bedre. I bygder, hvor der ikke er meieri og
liden omsætning af melken, er fodringen ensidig og lidet drivende.
I saadanne strøg fodres med straafoder, løv og lyng.

Melk sælges fra de fleste herreder dels til Bergen og dels til
fabriker, og smør sælges fra en hel del herreder særlig i
Hardanger, men ogsaa fra flere andre herreder. Ost sælges fra Eid- »
fjord, Grauvin. Røldal, Strandebarm og Kvam og fra nogle andre
herreder.

Ligesaa er salg af kjød og levende kvæg af betydning for
mange herreder.

Prisen paa kjød, smør og ost er steget til før ukjendte høider.
De ældre priser i 1910 var 55—70 øre pr. kg. for faarekjød,
65 øre til 1 kr. for oksekjød og 7U øre til kr. 1.05 for flesk.

Paa melk var prisen fra 6—16 øre pr. liter, almindelig 10
—12 øre pr. liter. I Ulvik var prisen 6 øre og i Aarstad og
■•Fjeld 16 #øre.

Melk leveret til meierier var fra 6 (i Etne) til 13 (i Aarstad)
øre pr. liter, almindelig 9—10 øre.

Smør kostede fra kr. 1.40—2.10 pr. kg., almindeligste pris
kr. 1.70—1.80.

Gammelost betaltes fra 0.60 ore til kr. 1 pr. kg., gjetost
kr. 1 —1.20 pr. kg.

100 kg. hø kostede fra kr. 5 (i Austreim, Finnaas,
Haalands-dalen, Lindaas og Stord"» til kr. 9 (i Masfjorden), almindelig
6—7 kr.

100 kg. halm kostede fra kr. 2.40 (i Sveio, Yalestraud og
Vikebygd) til 6 kr. (i Fuse, Hosanger og Modalen), almindelig
kr. 3.50—4.50.
i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0414.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free