Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
SONDRE BERGENHUS AMT.
Farven er i almindelighed gulblak eller hvidborket (elgsblak)
eller graa muset) med sort blanding i lug og hale og sort
midt-stol i manen. Den har en sort stribe (aal) langs ryggen og morke
eller sortgraabrune fødder fra forknæet og hasen til hoven, og
med mørke tverstriber paa forknæets bakside og sorte hover.
Disse tverstriber er hos sterkt udprægede individer undertiden
saa fremtrædende, at de viser sig paa siden af underarmen, laaret
og underlaaret, ligesaavel som paa forknæet og hasen.
Vestlandshesten har i senere tid været udsat for
indblanding af ostlandsheste. Rene vestlandsheste findes i den ytre
del af Hardanger. Den hest, som nu findes her, er i
almindelighed mellem 140 og 150 cm. høi, men i den sidste tid
forekommer de op til 157 cm. Hovedet er eiendommelig kort, oventil
bredt med store, livlige øine, smaa. imen kvikke ører. Faks eller
man og hale er ikke svært rige i almindelighed, og leitoppen er
oftest kort, hvad der giver fjordhesten et eiendommelig
«obsternasig udseende. Benene er tørre og oftest velstillede, undertiden
noget kroghaset; hvor den i generationer har været daarlig holdt,
ogsaa ku haset. I den senere tid søger man at fremelske den
lærblakke, elgsblakke og musede farve.
Fjirdhesten har vistnok et meget langt tidsrum været holdt
ublandet og temmelig uforandret, eller har kun undergaaet ringe
forandringer. Den nuværende islandske hest nedstammer fra
norske heste, som fra vort lands vestkyst blev fort over til Island,
dengang landet blev bygget. Disse hestes former staar hverandre
meget nær. Den islandske hest er oftest endnu mindre end
fjordhesten, en sandsynlig følge af de haarde livsvilkaar, under hvilke
den i omtrent 1000 aar har levet, men disse hesteformer har
meget tilfælles.
Det er derfor sandsynligt, at fjordhesten i den historiske tid
kun har undergaaet ringe forandringer og maaske er den ældste
hesteform i vort land.
Den første hest i Kvinnherred, som skaffede bygden ry for
hesteavl, var «Rosendalsborken», født 1863, der eiedes af G. Hoff
Rosencrone. Den har havt stor indflydelse paa avlen, og der er
blevet vakkert, velbygget og sterkt elgsblak hesteslag.
I 1861 kom de første døleheste til Vestlandet, indkjøbt af
statsagronom Lindeqvist. De blev stationeret paa forskjellige
steder, paa Voss, i Fane, i Kvam o. s. v. Den, som fik størst
indflydelse, var «Harald Viking»; navnlig i Voss satte den sterke
mærker efter sig, mest gjennem sin sønnesøn «Sjærvheimsrauen ,
af hvis sønner fire blev statshingster.
Fra 1864—76 var det, især at krj’dsning med dølehest fandt
sted. I 1876 begyndte staten at holde rene vestlandshingster
som stodhingster, og senere har der været fortsat dermed. I 1875
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
