- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
395

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FÆDRIFT

.-595

Heste. I de fleste bygder i amtet er der vestlandsheste
eller fjordheste; paa Voss er der en del døleheste.

I hele Søndre Bergenhus amt har der i ældre tid været drevet
adskillig hesteavl. I bygdebeskrivelserne af 1743 nævnes denne
avl for enkelte bygder som en indtægtskilde. Fra Granvin
præstegjeld heder det, at de engang om aaret reiser til Kongsberg for
at sælge smor og heste. Det samme gjorde vosserne i
aarhundredets begyndelse. Bygderne omkring Bergen kjøbte heste, da
dét der var skik kun at holde hingster.

Fra sidste halvdel af det 18de aarhundrede heder det, at
hardangerne solgte en «uendelig masse unge heste (toaaringer),
som de selv havde opelsket». Kraft opgiver hestenes størrelse i
Søndhordland og Hardanger fogderi at være for Kvinnherred og
Os, hvor de var størst, 81 2—9 kv., ved sjøkanten sjelden over
8 kv. For Nordhordland opgives størrelsen af hestene ved
havkanten til sædvanlig 8 kv. De anførte maal viser, at hestene
var større end man egentlig skulde tro; for de fleste distrikter
81 s kv., en respektabel høide efter hin tids leilighed.

Hestene solgtes i de sydlige distrikter paa Røldal marked og
i de nordlige paa Lærdal marked ; ellers fandt bønderne ofte selv
vei over fjeldet med sine heste.

Amtets hest, vestlandshesten eller fjordhesten, egner sig
mere som kjøre- end ridehest; dens korte, stive hals og nakke
og stive forbindelse af hals og hoved tilsteder ikke den
fuldstændige ledning, som forlanges for ridehesten. Ved sin
udholdenhed, behændighed og sikre skridt er den dog særlig skikket
som ridehest i et uveisomt lænde. I forhold til sin størrelse er
den meget sterk og bærer tunge byrder paa ubanede sæterveie.
Den egner sig godt for Vestlandet og fjeldbygderne. Her er
terrænet ubekvemt, gaardene smaa og jorden som oftest let,
bruges mindre og lettere redskaber og kjøres mindre læs. Jordens
bearbeidelse kræver mindre kraft. 1 sletbygderne, hvor der ofte er
tungere, stivere jord og som følge deraf sværere redskaber, er
det fordelagtigere at holde større, sterkere heste, der formaar at
lægge en anden tyngde i sælen. Hovedmængden af fjordheste
findes i de vestlandske amter. I sin reneste form findes de i de
mest enslig liggende bygder i fjorddistrikterne. Blanding findes
langs de store færdselslinjer mellem Ost- og Vestlandet, f. eks.
paa Voss og de tilgrændsende bygder i Indre Hardanger, hvor
der sees mange heste, der bærer præg af krydsning. De
vestlandske amter opdrætter mange heste til salg.

Fjordracen er overalt saavel i fjeld- som sletbygd meget sögt
til skyds og anden let kjøring, saavelsom af smaabrugerne til
gaardshest, hvortil den egner sig paa grund af sin nøisomhed og
haardførhed. Fn hel del fjordheste gaar aarlig til Sverige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free