Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
SONDRE BERGENHUS AMT.
blaekfacedracen. Springvædre blev kjøbt fra schæferierne paa
Rosendal. Halsnø kloster og Stend. Selv i et herred som Herlø, der
ellers laa langt tilbage, søgte man at forædle sine sauer.
Betydningen af selve røgten af dyrene blev dog tillagt mindre vægt
end selve forædlingen.
Aarsagen til at saueavlen har taget af, ligger for en del i den
forandrede drift, idet der ikke er tilstrækkelig folkehjælp til at
samle løv og ris.
For nogle aar siden ansloges indtægten af en sau til 11 kr.
Nu, da baade kjød og uld er steget til mere end det dobbelte,*
skulde man tro, at der er betingelse for opkomst af saueavlen.
Saueavlen har ikke gjort fremskridt som kvægavlen. Der
kjøbes dog bedre vædre; men det skorter paa bedre tilsyn og stel
hele aaret rundt i nogle bygder. Antallet af sauer i amtet er
aftaget fra 1875.
Vestlandet har det største sauehold i forhold til
folkemængden, men blandt de tre vestlandsamter staar Søndre Bergenhus
lavest i denne henseende med 1531 sauer pr. 1000 indvaanere
i 1907 mod 2 356 i Stavanger amt og 2 041 i Nordre Bergenhus;
det tilsvarende tal for rigets bygder var 582. Nedgangen i
saueholdet har værer relativt mindre for Hardanger og Voss fogderi.
Slagtesau sælges fra mange bygder; salg af uld er i de fleste
bygder ringe, men en del sælges fra Haalandsdalen, Strandebarm,
Skaanevik, Etne, Voss og Odda.
Antallet af sauer til forskjellige tider har været:
[-Søndbord-land. Nordhordland.-]
{+Søndbord- land. Nordhord- land.+} Hardanger Og V0S3. Amtet.
1665 ............. 16 034 20 824 6 680 43 538
1723 ............. 17 672 25 880 9 147 52 699
1835 ............. 40 971 34 505 37 686 113 162
1845 ............. • — — — 170 241
1855 ............. 65 998 78 437 46 636 191 070
1865 ............. 72 609 105 295 48 714 226 618
1875 ............. 73 049 101986 51 346 226 381
1890............. 68 929 103 694 43 177 215 800
1900 ............. 53 523 78 132 39 015 170 670
1907, 31te december..... 50 548 70 942 38 248 159 738
Gjeter. Gjeteholdet er lidet paaagtet i de fleste bygder.
«Heitnegjeit’’, gjet, som gaar i tjor hele sommeren, er blevet
noksaa almindelig i somme bygder. Herved faaes lidt melk til
husholdningen i den tid, kjørene er i fjeldet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
