Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT .-
399
selv den største del af aaret, er af betydning for de egne, hvor
foderavlen er knap og hvor det er lidet dyrket jord.
Cheviotsauen og krydsning af denne er nu den almindelige
sau i amtet.
1 de indre bygder har man rester efter en tidligere indført
større blandingscheviot, som er krydset med den stedegne landsau.
Den gamle landsau med kort hale findes endnu i kystegnene,
og de greier sig bedst i dette klima og paa disse beiter.
Cheviotsauen er en skotsk sau, som i England ansees for
• haardfør og nøisom. Den har ikke horn, hovedet og benene er
hvide, korthaarede, hovedet er langt, fint og markeret; ulden er
temmelig lang, tæt og middels fin.
Sauen giver 2—2.5 kg. og vædereu optil 5 kg. uld. Ulden er
ren hvid. Cheviotsauen vokser noget sent. Voksne sauer veier
omkring 50 — 60 kg.
Der er to slags cheviotsauer: Den gamle cheviotsau, som
er mindre, men mere haardfør. Det er den, som først blev
indført til Norge og som danner statens stambesætning paa Hodne
i Ryfylke.
Den saakaldte sutherlandscheviot er større, vokser fortere og
har længere og finere uld. I 1906 var det sutherlands, som
blev indkjøbt af staten til den nye stambesætning paa Jærø i
Nordlanö. Ligesaa i 1907 til statens tredje sauegaard paa Edø
i Romsdal.
En anden skotsk fjeldsau, blackfaced eller svartfjæs er smaa
sauer med kraftig bygning, vakre horn og en langhaaret pels af
grov uld; hoved og ben mørke. De er haardføre udgangssauer,
men har ikke faaet nogen synderlig udbredelse; de holdes af
enkelte, hvor beiterne er lynggroet og daarlige.
Bestræbelserne for at forædle sauen omfattedes længe ikke
med interesse, og landmændene foretrak sine egne smaa
strid-uldede og gjeteartede sauer.
Stamhusbesidder G. Hoff Rosencrone kjøbte i 1851 eller 52
i Skotland en cheviotvæder og nogle sauer.
Især fra 1860-aarene af begyndte man at indføre engelske
saueslag i større udstrækning. 1 1860, 62 og 65 indkjøbtes nogle
hundrede sauer fra Englaud, hvoraf de fleste var af cheviotrace
og udbredtes især paa Vestlandet. De fleste kom til
Roms-dals amt.
Cheviotracen søges udbredt, og denne har i de sidste aartier
spredt sig noksaa hurtig, saaledes at der nu er temmelig ren
cheviotbestand i mange vestlandske bygder. Saueavlen paa
Vestlandet’ er sterkt præget af dette saueslag.
Antallet af sauer var i 1870-aarene større end i noget andet
amt. Næsten overalt blev der nu blanding af cheviot og tildels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
