Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K.EDHIFT
407
ålmenning er det forbudt at holde tamren, men denne ålmenning
er leiet af et kompani, som vistnok delvis ogsaa bruger den til
beite for tamren.
Maaske var der i det søndenfjeldske Norge omkring 1910
en bestand paa ca. 30 000—40 000 dyr; der er stadig nedgang
siden 1913. I 1917 er der maaske ikke mere eud ca. 15500
dyr tilbage.
Paa de felter, hvor ren holdes, bl. a. i Troldheimen, i Skjaak,
ved Turtegrø, Vang i Valdres, i Hardanger, i Numedal, i Bykle
i Setesdalen o. s. v. har man i det hele ladt renen beite paa
de samme felter sommer og vinter; dermed ødelægges
vinter-beiterne, da renmosen trampes ned. Det skal jo være en af
fordelene ved renhold, at dyrene sørger for sig selv ogsaa om
vinteren. Egentlig burde man, i lighed med finnerne, nomadisere
med sine renhjorder og holde sig borte fra mosemarkerne om
sommeren. Finnernes vandringer kan strække sig over 250 å
300 km., d. v. s. saa langt som fra Røros over Jotunheimen til
Bykle i Setesdalen. Inden denne strækning skulde det gaa an
at faa særskilte sommer- og vinterbeiter.
Den store vanskelighed er de indviklede eiendomsforhold i
fjeldet; renen kan jo ikke nu uden strafansvar for eierne komme
ind paa privat grund.
Renlaven vokser meget langsomt igjen. Hvor den bruges til
kreaturføde, regnes at en renlavmark, som er afhøstet, behover
20 it 30 aar for igjen at være skikket til høstning.
Lader man ren aar efter aar beite paa samme strækning,
ødelægges beitet efterhaanden.
Antal af rensdyr i amtet har til forskjellige tider været efter den
officielle statistik:
Søndliord- Nordhorrt- Hardanger
laud. og Voss.
Amtet.
1845 ............ — – — 2 102
1856 ............. 8 — 300 314
1865 ............ — 2 78 80
1875 ............. — — 23 23
1890 ............. 5 13 8 236 3 254
1900 .....•....... — — 1 727 1 727
1907, 31te december ..... 2 1 3 554 3 557
Fjærfæavl. De hønsefugle, som omfattes af fjærfæavlen,
har fra urgammel tid været tæmmet i den gamle verden, naar
undtages kalkunen, der oprindelig hører hjemme i Mellemamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
