Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 OH
SONDRK" BERGENHUS AMT.
og Nordamerika og først efter Amerikas opdagelse i 1492 af
spanierne blev bragt til Europa. Poteter, tobak og kalkuner
stammer fra Amerika. Derimod havde Amerika ingen høns, før
europæerne kom did. Uagtet høns, gjæs, ænder og paafugle
ligesom duer har været husdyr i den gamle verden i umindelige
tider, saa er det ikke givet, at her i vort land har været
fjærfæ-avl fra meget gammel tid. Oldfundene, gaardnavnene, sagaerne
og historiske efterretninger kunde maaske give nogle vink om
fiærfæavlen i meget gammel tid.
Hen af høns er kjendt i grave fra vikingetiden i Nordre
Bergenhus amt, og det lader sig paavise, at hønseavl har havt
nogen økonomisk betydning endog paa Island i vikingetiden. De
steder i Norge, hvor der i grave fra vikingetiden er fundet ben
af høns, er Myklebostad i Eid herred i Nordfjord og desuden i
en anden grav ligeledes i Nordfjord, men uden angivelse af
gaar-dens navn. Begge grave var kvindegrave. Det kan erindres, at
af de talrige ben fra jernaldrene er kun faa undersøgt, men disse
to steder fra Nordfjord ansees for sikre. I en grav fra Nordre
Aske paa Helgøen paa Hedemarken er fundet fugleben. maaske
hønseben.
Allerede i Eddadigtet Vøluspaa, antagelig fra 9de aarhundrede,
nævnes hanen, og den hane havde en vakker rød farve; thi
det heder:
gol um hanum
i gaglviöi
fagrraudr haui,
sa er Fjalarr heitir.
Den vakre røde hane, som heder Fjalarr, gol over ham i
skogen.
I retterbod af 1331 af Haakon Magnussøn om udlændingernes
handel og liggetid i kjøbstæderne heder det:
Vi forbyder og, at udlændinger kjøber naut, sauer, høns eller
lignende fødemidler i herrederne. Ligesaa forbyder vi indlændinger
og udlændinger at kjøbe naut, sauer eller høns eller lignende
varer nogetsteds undtagen paa torvet i byerne.
Her er høns stillet efter naut og sauer som et fødemiddel,
og det forudsætter, at høns torvføres i byerne. Lovbudet har til
hensigt at hindre opkjøbere i at fordyre varerne og videre at
ophjælpe handelen i byerne.
Retterbod af Haakon Magnussøn af 23de december 1372
om rettigheder for bønderne i Aarland herad (Samnanger)
bestemmer, at bønderne i dette herred frit kunde sælge hvad de
havde i by og bygd. Bønderne har da lovet at føre til kongens
gaard i Bergen hver Mortensmesse 2 naut, 2 faar, 30 høns, og
hver Kyndelsmesse derefter 2 naut, 3 faar og 40 høns.
r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
