Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410
SONDHK BERGKNHIS AMT
at der paa de kirken tilhørende gaarde har været drevet gaaseavl
til brug ved munkenes og geistlighedens bord.
Fra den tid, da abbed Matthias af Tauterø kloster blev grebet
omkring 1530, er der en fortegnelse over besætningen paa Tauterø,
og her var da 8 gjæs. Lange omtaler blandt de sædvanlige
husdyr i klostrene gjæs, høns og duer.
Efter hvad der ovenfor er anført, har gaasen, hjemmegaasen,
været kjendt i det 9de aarhundrede paa det sted, hvor
Eddakvadene var digtet; den nævnes i den ældre Frostathingslov, den
holdtes ved klostrene og paa de geistligheden tilhorende gaarde, og
det forudsættes i retter bod ældre end 1830, at den torvfortes.
De talrige gaardnavne sammensatte med gas giver maaske grund
til at antage, at gaasen var kjendt ogsaa i forhistorisk tid.
Hvad der af sagaerne og gaardnavnene kan udledes om
andens forekomst i middelalderen, er ikke meget. Paa et par
steder, hvor anden nævnes, saaledes i «Egils saga; og i «Kiddara
sögnr», er det øiensynlig vildænder det gjælder. Derimod er det
i romanen «Karlamagnus saga og kappa hans» fra det 13de
aarhundrede vistuok den tamme and, som omtales, eftersom ænder
nævnes v-ed siden af gjæs, høns og krydrede paafugle.
Den tamme and har sikkerlig været kjendt i Norge i det
13de aarhundrede, men nævneværdige spor af andehold er
vanskelig at finde.
Det er antaget, at en egen art af vilde duet" med sort baand
over vingerne, der findes paa l’tstein klostero, skulde have været
tamme i ældre tid og didbragte af munkene.
En hos os saa lidet almindelig fugl som paafuglen var kjendt
her i landet allerede i vikingetiden. 1 Gokstadskibet fandtes
nemlig en hel del fjær af to paafugle, og professor O. Rygh antog,
at dyrene i hel tilstand var lagt ind i skibet. Gokstadskibet
antages at være sat i haug i det 9de aarhundrede, eller paafuglen
var kjendt i Norge for 1100 aar siden.
Paafuglen nævnes i vore tidlige sagaer; den kaldes paa
oldnorsk påi eller påfugl. Naar man havde navn paa fuglen paa den
tid vedkommende saga skreves, er allerede det tilstrækkeligt til
at vise, at den, som skrev sagaen, kjendte fuglen. Navnet päi
stammer vel fra det latinske pavo, paafugl.
Paafuglefjærene i Gokstadskibet, navnet päi paa Island saa
tidlig som omkring 960 og endelig de meget yngre, oversatte
romaner viser, at paafuglen var kjendt i det lange tidsrum fra
det 9de aarhundrede og senere. Det er vel ikke usandsynligt,
at en og anden kjøbmand eller viking har bragt et eksemplar af
denne rare fugl med hjem, men den har vistnok som nutildags
været sjelden. Den i Gokstadskibet hauglagte mægtige mand
har havt to paafugle, og de har ladet den sjeldne fugl følge ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
