Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FÆDRIFT .-
409
Bønderne i Aarland herred faar her et privilegium til at
sælge i by og bygd, mod at de leverer til kongens gaard i Bergen
først 30 høns og saa 40 høns. Dette forudsætter, at der ikke
har været saa ret faa høns i dette herred i 1372.
Gaasen bar fra urgammel tid været husdyr, og neppe noget
andet dyr, som har været tæmmet saa længe, har forandret sig
saa lidet som gaasen. Gaasen nævnes ligesom hanen i
"Edda-kvadene. I GuSrunarkviÖa omtales, at Gudrun græd, og saa
heder det:
/
Gnllu viö
gæss i tuni.
mærir fuglar,
er mær åtti.
Gjæssene i tunet, de vakre fugle, som møen eiede,
skreg med.
Her er det øiensynlig tamme gjæs, der sigtes til, eftersom
de er gjenstand for eiendomsret og "hölder til i tunet. Gaasen
var følgelig kjendt paa det sted og paa den tid, da dette kvad
digtedes, og det er meget gammelt, antagelig fra 9de
aarhundrede.
Gås paa oldnorsk betyder baade den vilde gaas og den
tamme gaas, men denne sidste benævnes undertiden heimgäs,
hjemmegaasen, og da kan det vides, at det er gaasen som
husdyr, der menes.
Sikkert var der tamme gjæs, da Frostathingsløven blev
nedtegnet; thi denne lov bestemmer, at datteren skal arve moderens
gjæs. Det heder, at hun efter sin moder skal arve 5 sauer og
alt lin og garn, og uld af 5 sauer og gjæs. Frostathingsloven
tillægges Haakon den gode (935—61); under Magnus den gode
(1035— 47) synes den at være nedskreven, og den har modtaget
senere tilføielser. Bestemmelsen om gjæssene findes baade i den
ældre og yngre Frostathingslov.
1 erkebiskop Aslak Bolts jordebog opregnes besætningen paa
nogle gaarde, deriblandt 10 gjæs paa Rørvik og 12 gjæs paa
Flööar (Floan) i Nordre Trondhjems amt. Aslak Bolt var
erkebiskop fra 1428—50. Der var efter dette 22 gjæs alene paa hine
2 gaarde, medens der i 1907 kun var 44 gjæs i hele Nordre
Trondhjems amt.
Det bør her erindres, at kirken var meget rig -i Norge i
middelalderen. Efter Aslak Bolts jordebog eiede kirken i Nordre
Trondhjems amt helt eller delvis mellem 600 og 700 gaarde. Ikke
faa geistlige herrer og munke har i tidernes løb ikke været helt
ufølsomme for bordets glæder og det er da ikke usandsynligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
