- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XII. Søndre Bergenhus Amt. Første del (1921) /
445

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEBYGNING.

■445

sammen, og langs den ene langvæg er der et kammer og kjøkken
med komfyr. Fra kjøkkenet forer en enkelt dør ud i det frie.
Huset hviler paa høi kjeldermur. De gamle huse var rødmalte
med hvide hjørner, de nye enten hvid- eller gulmalte. Man
har forladt den gamle tagtækning med næver og torv og bruger
nu enten rød teglsten eller skiferheller.

1 Kvinnherred og Tysnes er husene gjennemgaaende gode og
velholdte; men her er og regelen, at hele familier pakker sig
sammen i et rum baade nat og dag, og derinde koges tillige
maden paa almindelige kogeovne eller skabovne, saa ventilationen
er utilstrækkelig.

Mange steder er anvendt for stor kapital paa husene, specielt
vaaningshusene. Det er mange steder, at assurancebeløbet for
husene overstiger selve gaardens værdi.

Om husene i Hardanger skriver Ivar Aasen i 1843, at de
var for en stor del tækkede med helletag; mange huse havde to
slags tag, idet den nederste del af taget var tækket med heller
og den øverste med torv. Iblandt stuebygningerne var endnu en
stor del røgstuer med grue og ljore; stundom havde man
istedetfor grue en saakaldt are, som omtalt pag. 439. Fovrøvrigt var
stuerne indrettet med fordør og kove, langbord, tnelkeskab og
hjørneskabe o. s. v. ligesom paa de fleste andre steder i Bergens
stift. Værelserne holdtes sædvanlig rene og pyntelige; væggene
behængtes om sommeren med friske løvkviste og blomster,
gulvet blev vasket og sandet samt bestrøet med et tykt lag af
brakje (ener).

Ogsaa paa Voss var i 1843 husene dels dækkede med
heller, dels med torv; stuerne var dels røgstuer, dels lemstuer
med ovn, gaardene var sædvanlig vel forsynet med huse som
følge af dette dalføres rigdom paa skog.

I Ytre Hardanger faar de vaaningshuse, som nu efterhvert
opføres, som regel tilstrækkelig lys og luftveksling.

Boligerne i Indre Hardanger er hos de mere velstaaende
bønder lyse og rummelige, hos de mindre bemidlede bestaar de
som oftest kun af et større rum med kjøkken eller af et enkelt
rum med kogeovn. De gamle røgstuer synes mere og mere at
forsvinde.

1 Odda har der foregaaet en betydelig nybygning paa grund
af de store industrielle anlæg. Jordpriserne er da steget.

Arbeiderbrug- og Boligbanken har været til hjælp for
ubemidlede, som ved billige laan i banken har skaffet sig egne hus
og hjem.

Paa stølerne bestaar sælet i almindelighed af to rum, et ydre
rum utsæl», for kogning, beboelse m. v., og indenfor der en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:43:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/12-1/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free