Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 1 S
SØNDRE BERGENHUS AMT.
melkebod «indsæl». Huset er ofte helt eller delvis opsat af
graasten.
Forøvrig finder man paa Vestlandet ikke sjelden den samme
tredeling af sælet som paa Østlandet, ofte dog med den
forandring. at indgangen er i den ene ende af sælet. saaledes som ved
de sammenbyggede huse i Hallingdal. Man kommer da først ind i
kogernmmet, derefter til beboelsesrummet og inderst til
melkeboden. Naar kogeri og melkebod ligger i hver sin ende af huset,
maa melk og produkter bæres gjennem beboelsesrummet, og
melkestellet kan i det hele ikke holdes for sig. Dertil
kommer. at det er vanskeligere at indrede et hyggeligt beboelsesrum
i midten af huset end i den ene ende. Endelig vil
beboelsesrummet lettere kunne holdes rent for ostelugt, hvis det kan
adskilles fra melkeboden ved et mellemliggende rum.
Kirkebygninger. P. .1. Munch nævner i sin «Beskrivelse
over Kongeriget Xorge i Middelalderen» 7ü kirker i det gamle
Hordaland. 8 af disse, nemlig Eivindvik kirke, Utvær kapel samt den
tidlig forsvundne kirke paa Laagø er nu henlagte til Sogn.
Bergens kalvskind opregner stiftets samtlige kirker mellem
1 350 og 1360 efter stormannadauens ophør. Manuskriptet er
ikke helt bevaret.
Munch henfører til middelalderen Fedje kirke og Aasene
kapel, samt Sveio og Valestrand kirker. De to sidste har været
til i middelalderen, da de i 1686 og 1722 betegnes som
stavkirker; Fjeld kirke, kirkja under Fjalli, er ikke optaget i Bergens
kalvskind, men sognet, Sotrs kirkjusokn,jiævnes. Fedje og Aasene
kirker er bygget senere.
Aarstad kirke nævnes i 1507 og Sandnes i 1528 eller ved
middelalderens udgang.
I Søndre Bergenhus amt var der fiere kongelige kapeller, og
geistligheden ansattes af kongen. I Bergens by var kapellernes
hovedkirke Apostelkirken (Postola-kir k ja, ecclesia duodecim
apostolo-rum), hvis provst var kapellernes foresatte, magister capellarum
regalium, tued biskoppelig myndighed over de øvrige. Allehelgens
hospital og St. Katharina hospital laa ogsaa i selve byen.
Paa landet laa tre kongelige kapeller. Korsets hospital ved Fane
ihospitivm san etc (’ru cis de Fana), St. Ludvigs kapel paa Thyssisey
(Tysse), og St. Nikolai kapel paa Herdla, alle i Bergens omegn. Af
disse blev kapellet paa Thysissey indviet paa den bergenske biskops
vegne af biskop Erland af Færø omtrent 1306, og fra begyndelsen
af bygget til kongeligt kapel; kirken paa Herdia derimod tilhørte
oprindelig Munkeliv kloster, hvorfra det kom til bispestolen, og
igjen af denne ved kapellernes oprettelse afstodes til kronen.
Denne samling af kongelige kirker samt deres foresattes residens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
