Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V.eKSTLIVET.
469
Vokseomraadet er bredest over Søndhordland—Ytre Hardanger
og naar her optil 60 km. Paa Bømmeløen vokser den endog
ytterst ved havet, men ellers søger den gjerne ly paa sydsiden
og sydøstsiden af øerne og halvøerne og langs fjordene indenfor
skjærgaarden, hvor den især optræder paa nordsiden. Det inderste
voksested for kristtorn inden amtet er Vikingnes i Strandetfarm.
Denne vækst forekommer i Søndre Bergenhus amt ligesom
ellers i vort land ndelukkende i lavlandet, som oftest ikke over
50 m. o. h. 1 den sydlige del af Søndhordland er den dog i
Moster herred fundet indtil en høide af 200 m. o. b., nemlig i
frodige lier paa sydsiden af fjeldet Siggen. Paa dette sted har
arten sit høieste voksested i Norge.
Kristtornen kan paa gunstige steder, som i urer og paa
klippevægge, der ligger heldig mod solen, opnaa ganske betydelige
dimensioner, og der foreligger maalinger af mange høie og tykke
træer inden amtet. Saaledes omtaler Schiibeler et træ, som i 1870
blev hugget i en have paa øen Stord. Et par aar i forveien var
træet blevet maalt, og var da 14.4 m. høit. Stammen havde
nederst en diameter af K3.ü cm. Dette træ er vistnok den største
kristtorn, som er maalt i Norge. En lige tyk stamme viste
et træ paa øen Annglen i Tysnes. I 1909 maalte stammen,
50 cm. over marken, 1.68 m. i omfang og 25 cm. over marken
2.06 m. Fra Lille Guldberg i Stord berettes om en kristtorn, som
var 13 ä 14 m. høi og hvis stamme omtrent 1.8 m. ovenfor
jorden var 1.10 m. i omfang.
Naar man sammenligner de dimensioner, kristtornen kan
naa i andre lande, med de ovenfor anførte, viser det sig, at dette
træ bliver større hos os end i andre lande i Europa, naar
undtages de Britiske øer.
Et, meget almindelig navn paa kristtorn er benved eller
beinved, hvilket hentyder til vedens beskaffenhed; denne er nemlig
hvid og haard som ben. Paa grund af sin haardhed har veden
faaet anvendelse til træskjærerarbeider, og enkelte steder, som i
Ytre Hardanger, laves der ogsaa verktøi af den. Det vakre
løv bruges til dekoration i beboelsesrum og andetsteds og er
salgsvare.
Bergfletten beholder ligesom kristtorn bladene om vinteren,
den klatrer ved hjælp af hefterødder opover fjeldvæggene. Planten
udmærker sig ved sin meget sene blomstringstid, idet blomsterne
først springer ud i september eller oktober; næste vaar modnes
saa de sorte bær.
Af bergflette findes der flere meget store eksemplarer i amtet.
Mest bekjendt er en som vokser paa Annglen ved en liden bugt
paa sydøstsiden af øen. Her staar lige ved sjøen en næsten
lodret klippe, som bergfletten har klatret opover og som den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
