Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
SONDitK HF.HGKXHUS AMI.
dækker med sine tætte bladmasser. Dennes maal er angivet af
Holmbor 1909: Stammens største tvermaal varierede mellem 37
og 50 cm., og stammens omkreds 25 cm. over jorden var 94 cm.
Plantens høide var 19 m. Dette individ er regnet at være det
største i Norge. Ved gaarden Hjelland paa Stordøen findes ogsaa
en meget stor efeu, der i 1883 blev maalt at være 16.3 m. høi.
Ligeledes omtales en mægtig efeu paa Store Vernø i Tysnes.
Bergfletten har sin nordgrændse i Hosanger nordenfor Bergen
(60 350-
Videre forekommer der af vestlige trævækster i amtet den
vilde kaprifolium (lonicera /lericlymenum . der slynger sig mellem
krattet med duftende rødlige blomster, flere bjørnebær-arter, tornede
buske, som ligner bringebær, men har sortblaa frugter; ogsaa et
par andre træer, som barlinden (taxus barcata) og svartoren alnus
glntinosa tiltager i hyppighed i kystegnene.
Af urteagtige planter, som tilhører kystfloraen, nævner
Blytt først og fremst den giftige rævebjelde (digitalis• purpurca
med de pragtfulde, henved 2 tommer lange, rode blomster, hvoraf
der kan tindes mere end hundrede paa en eneste plante; i
løvskog og krat tinder man kusymre eller symra primula araulix . som
ligner den østlandske maria nøklebaand, men har meget storre og
niere bleggule blomster, og jordnødden (ronopodium denudatum). en
liden skjermplante med en rund, spiselig rodstok; de to arter
poselyng, erie a tetralix eller hedelyngen med temmelig store, smukt
rosenrøde blomster og den langt sjeldnere e. rinerea, som pryder
mange af de ytre, skogløse øer og holmer med et lysende dække
af rødtiolette blomster ; pirkum (lujpericum pulchrum), den sirligste
af slægtens norske arter; sammen med den og erica tetralix finder
man gjerne i mer eller mindre fugtig lyngmark den gul blomstrede
rome eller vall saks (nar thet Liim ossifragum), bjørnekam (blechnum
spirant), en paa kysten almindelig bregne, og bergtelg (polystichum
oreopteris), en bregne, hvis blade er vellugtende. Endvidere er
der endel halvgræs, som rar ex triner vis, bustesev (juticus sguarrosus)
med meget stive straa og blade, den staselige stor/rytle eller frysla
(luzula maxima) og deu smukke, lille blaablomstrede blaafjær
(poly-r/ala depressa). Den lille hvidblomstrede strand-bergknap (sedum
anglicum) vokser hyppig paa bergene. Paa tørrere bakker er ricia
orobus, en erteplante med vakre, hvide og rødfiolet spraglede
kroner, ikke sjelden. Paa fugtige enge vokser ofte i mængde
blodtop (sanguisorba officinalis) med brunrøde blomster i ovale aks.
Paa fugtige, skyggefulde bergvægge findes ikke sjelden en meget
fin liden moslignende, mørkegrøn bregne med gjennemskinnende
blade, hijnienophyllum peltatum, og i fugtige bergkløfter hist og lier
rnaigull (chrysospleniurn oppositifolium).
En anden eiendommelighed ved havkysteus flora ligger deri,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
