Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V.eKSTLIVET.
491
som er vekselvis bevokset med aconitum og digitalis og adskilt
ved mellemrum, hvor ingen af arterne forekommer. Længere
nede, hvor veien paa en bro fører over elven, rykker arterne
hinanden nærmere, somme steder paa 15—20 m.s afstand. Baade
i Ose og i Simadalen har aconitum ofte blaalighvide blomster.
Sammen med aconitum findes i lierne den store,
hvidblom-strede soleie, ranunculus platanifolius, kvannen (archangelica officinalis),
hjørnetart (■mulgedium alpinum) med store klaser af blaa
blomster-kurve, den store klokke campanula latifolia med indtil 2 tommer
lange, hvide eller blaa blomster, som sidder i rige klaser, den
staselige, rødblomstrede gjeitrams (epilohium angustifolium), baldrian
(valeriana samhucifolia), den store, rødblomstrede lividhladtistel
(cir-siurn heterophyllum) med blade som er sølvhvide paa undersiden,
et par store græs, flere høivoksne bregner, den store fjeldform
af syre (rumex acetosa), storblomstrede blaa forglemmigeier
myosotis silvatica, røde geranier, nemlig skogstorkéneh eller sjauskjera
(geranium silvaticum), store gulblomstrede svæver (hieracium), røde
pragtsjerner (melandrium silvestre), hvide stjerneblomster (stellaria
nemo-rum) og flere andre. I disse lier bliver vidjekrattet stundom
mandshøit; det dannes dels af grønne, dels af graalodne vidjer
(graavidjer), og af begge er der flere arter.
Disse frodige lier fortsætter endnu paa gunstige steder langs
fjeldbækkene indtil høit over trægrændsen. Men stiger man
endnu høiere, begynder vidjearterne at forkrøble. De kryber
langs marken som et lavt, neppe fodhøit krat og forsvinder
etuielig ganske. Sammen med vidjerne vokser paa fjeldet ogsaa
andre buske som eneren og dvergbirken (betula nana), og de gaar
omtrent til samme høide som de større vidjearter. Paa Voss
er imidlertid betula nana ikke bemærket, saa den der ialfald er
sjelden.
En plante, som er eiendommelig for vore sydlige fjeldtrakter
og som er hyppig i lierne paa amtets indre fjelde, er gentiana
purpurea, en sydeuropæisk fjeldplante med en meget bitter rod,
som er officinel, og med store, røde blomster, der lugter svagt
af roser. Den ef kjendt blandt folk under navn af søterot.
Denne plante havde tidligere større udbredelse i amtet.
Saaledes vokste den i sidste halvdel af det 18de aarhundrede
fieresteds i betydelig mængde. Ogsaa i vore dage er den fundet paa
flere steder i amtet, især dog paa den østlige side af Sørfjorden.
1 Røldal er den saaledes temmelig almindelig i den øvre del og
den tilgrændsende del af Hardangervidden, særlig i mængde i
lien fra Navlefossen over td Austmannalien og omkring
Svandals-flona. I Odda er den fundet paa nogle steder, som i trakterne
omkring Seljestad, i Granvin paa mange steder, endvidere i
Eidfjord og Ulvik, og endelig har den fremdeles ikke liden udbre-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
