Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 492
SØNDRE BERGENHUS AMT.
delse paa Hardangervidden. Soterot har ogsaa været fundet i
ytre. Hardanger, mellem Etne og Saude.
Det som har foraarsaget at planten har aftaget i mængde i
vort land, er den omstændighed, at den i ældre tid var sterkt
efterstræbt for sine rødders skyld. Disse har nemlig siden
gammel tid havt god anvendelse i medicinen, ligesom den har det
den dag idag. Helt saa langt tilbage som i oldtiden var brugen
af gentianarod kjendt som lægemiddel. Saaledes lavet
Diosco-rides, der levede omtrent ved aar 70 e. Kr., et dekokt af roden,
hvilket han brugte mod forskjellige sygdomme. Imidlertid var
det ikke bare i medicinen, at planten havde sin anvendelse, men
den blev brugt ogsaa i de brede lag udover landet soln husraad.
hele det sydlige Norge har den i de 3 sidste aarhundreder, og
sandsynligvis langt tidligere, været et af de husmidler, som
bønderne mest benyttede mod sygdomme hos dyr og mennesker»
(Holmboe). Planten blev derfor indsamlet i stor mængde. Hertil
kom ogsaa, at den allerede tidlig begyndte at udføres til Sverige
og Danmark.
Et planteselskab som det nu beskrevne finder vi i de øvre
dele af fjelddalene op mod Hardav gervidden. Nede i dalbunden
kan vegetationen være lidet afvekslende, men kommer man op i
de bratte bakker, som ofte findes under bergvæggene, mødes øiet
ikke sjelden af en ganske artsrig og frodig flora. Under
bergvæggen ved Busæt nær Sysenvatn, omtrent ved birkegrændsen,
er der saaledes af Havaas foruden de aller fleste af de ovenfor
nævnte arter tillige fundet liljekonval (convallaria majalis), gulmaure
(galium verum), bringehær, teiebær (rubus saxatilis), firblad (paris
t(uadrifolia), smaasmelle (silene rupestris), gjokesyre (oxalis acetosella),
af bregner saavel de låve arter sisselrod eller sirillauv (polypodium
vitigare), tredelt smaabregne (poly podium dryopteris) og haaret
smaa-bregne (p. phegopteris), som de høiere arter, polypodium rhæticum
og brodtelg (polystichum spinulosum). Af græs iagttoges det myge,
høie og bredbladede miljegræs (»lilium effusum) og den ligeledes høie
rørhvein-art calamagrostis phragmitoides med den store, tætte, noget
rødlige akssamling, sølvbunke (aira cæspitosa) o. a. som poa
nemo-ralis og cæsia. Desuden kan nævnes guldris (solidago virgaurea),
gnaphalium norvegicum, tngsoleie (ranmculus acer), skogsnelde
(equi-setum silvaticum), marikaape eller maristakk (alchcmilla vulgaris),
vintergrøn (pyrola minor), og endelig nogle planter, som var vandret
ned i lien fra fjeldet ovenfor, saaledes den lille gule Jjeldviol
(viola bi flora), rosenrod (rhodiola rosea), aksfrytle [luzula spicata),
fjeld-arve (cerastium alpinum), fjeldsvæve (hieracium alpinum) og
stjerne-sildre (saxifraga stellaris). Af træer og buskvækster findes her i
lien fjeldbirk, hæg og rogn. ener og graavidje (salix glauca).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
