Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 494 SØNDRE BERGENHUS AMT.
blomstrede lovtistel {saussurea alpina) og det mørke storr, carex
atrata.
Endnu høiere oppe paa fjeldsiderne forsvinder de subarktiske
planter mere og mere, og bare de haardforeste og mest
udholdende optræder i solbakkerne. Men i deres sted er der kommet
desto flere af de ægte høifjeldsplanter. I solgalderne ovenfor
Soleimedal, der er beliggende i omtrent 1 500 m.s h. o. h., er der
saaledes paa den smuldrende skiferbund fundet en flora
sammensat af følgende arter:
Af de for lokaliteten ved Veigelven nævnte subarktiske
planter var der kun faa, nemlig sjauskjera. engsoleie, inarikaape,
forglemmigej, syre, kattefod, guldris, rod pragtstjerne, peristylis albidus,
jiolypodium rhæticum og pyrola minor. Af træer fandtes der
selvfølgelig ingen i denne hoide, af større buske var der vidjen
ali.r lanata og ener. Fjeldplanterne var her i stort flertal. Her
voksede saaledes fjeldtjæreblom (viscaria alpina), af sildrearter
gul-sildren (saxifraga aizoides), de hvidblomstrede arter saxifraga
rivularis, nivalis og cæspitosa og den rode saxifraga oppositifolia, den
lille fjeldsmelle (silene acaulis), de to blaa arter fjeldveronika
(;Veronica alpina) og klippeveronika (v. saxatilis), af kurvblomstrede den
lille bakkestjerne erigeron uniflorus, som har bare en eneste kurv,
Jjeldkattefoå (antennaria alpina), den faa cm. høie gnaphalium
supinum og lovtistel, af korsblomstrede fjeldskrinneblom (arabis alpina)
og draba hir ta, af nellikfamilien flere hvidblomstrede arter, nemlig
nrastium alpinum og trigynum, alsine biflora og den meget lille
smaaarve sagina saxatilis. Fremdeles kan nævnes carex atrata,
rosenrod, fjeldfr »stjerne, bartschia alpina, snesøte, aksfrytte,
fjeldmari-kaape (alehemilla alpina), fjeldastragel, fjeldsyre (oxyria digyna),
fjeld-mjolke (epilobium alpinum), trefingcrurt (sibbaldia procumbens), den lille
gule dvergsoleie (ranunculus pygmæus), fjeldmo (salix herbacea) og
andre mere almindelige fjeldplanter. Endelig nogle sjeldnere
fjeldplanter som primula scotica, en liden aurikel med hvidmelede
blade i roset og fiolette, sterkt duftende blomster, reinsrosa (dryas
octopetala), en af vore aller vakreste fjeldplanter med stor, hvid
krone, gule støvdragere og smaa blade, der af form minder om
ekeblade, rynkevidje (salix reticulata), en liden storr-art carex
rupe-stris og den sjeldne mure potentilla nivea.
Hardangervidden har for det meste en fattig fjeldflora. Dette
gjælder især viddens centrale del, den sydøstlige til
Hansbod-lægret og mod sydvest indtil Valdalen. Vidden ligger her
betydelig hoit, det laveste sted er ved 1000 m. «Vegetationen
synes at være mere eller mindre rig efter det forskjellige
underlag. Paa graniten er floraen i regelen fattig, undtagen paa
Grana-uuten, hvor det dog rimeligvis skyldes den kalksten, som ligger
over i skiferformationen, og som smuldret kan være blandet i jord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
